Velkommen til Strubjerg 304, 2. – en velindrettet og indbydende lejlighed med en ideel beliggenhed i Nørresundby. Her bor du tæt på gode indkøbsmuligheder, fitnesscenter, offentlig transport og grønne områder. Ejendommen er attraktiv og ældrevenlig med elevator, lift samt brede trapper og svalegange. Lejligheden ligger for enden af svalegangen, hvilket betyder, at du ikke har forbigående foran boligen. Her er desuden mulighed for at indrette et lille cafébord på svalegangen mod øst, hvor morgenkaffen kan nydes i rolige omgivelser.
Ejerforeningen er velfungerende med en sund økonomi og gode fællesfaciliteter, herunder vaskeri, cykelparkering og eget kælderrum. Der er parkering ved ejendommen med p-licens, og alternativt ligger der et busstoppested tæt på.
Lejligheden er en velindrettet treværelses bolig, som fremstår indbydende med flere gode opdateringer. Du træder ind i en praktisk entré, der giver adgang til boligens øvrige rum.
Køkkenet er fra 2016 og fremstår flot og tidløst med god plads til både madlavning og opbevaring. Den rummelige stue har et dejligt lysindfald og udgang til en hyggelig udestue mod vest, som fungerer som en naturlig forlængelse af opholdsrummet. Her kan du nyde eftermiddags- og aftensolen i rolige omgivelser, og fra udestuen er der adgang til et lille opbevaringsskur.
Boligen rummer desuden to gode værelser med fine indretningsmuligheder, hvoraf det ene også har udgang til udestuen. Badeværelset er renoveret i 2024 og fremstår moderne med gulvvarme, hvilket giver ekstra komfort i hverdagen.
Her får du en attraktiv lejlighed i en velfungerende ejendom med gode faciliteter. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig Strubjerg 304, 2.