Velkommen til Øster Halne Hedevej 15, hvor du finder en charmerende villa beliggende i rolige og naturskønne omgivelser. Her er du tæt på både Vadum og Nørhalne, med kun 2 km til indkøbsmuligheder, skole og daginstitutioner. Begge byer byder på et aktivt foreningsliv og sportsfaciliteter. Med nem adgang til E39 er du kun 20 minutters kørsel fra Aalborgs mange muligheder.
Denne indflytningsklare villa er renoveret i 2011 og fremstår flot og velholdt med et tag fra 2008 samt løbende udskifting af vinduer fra 2000 til 2013.
Når du træder ind i huset, mødes du af en rummelig entré, der leder dig videre til det åbne opholdsmiljø. Her finder du en lys stue med store sydvendte vinduer, der giver et fantastisk lysindfald og direkte udgang til en flisebelagt terrasse. Det tilstødende køkken er funktionelt indrettet med hvide elementer og god skabsplads. Stueetagen rummer også et lyst værelse samt et rummeligt badeværelse med vaskefaciliteter.
På første sal finder du to gode værelser med loft til kip og synlige bjælker, der tilføjer en særlig charme. Etagen er fleksibel og kan tilpasses dine behov, hvad enten det er som soveværelser, kontor eller hobbyrum.
Udenfor kan du nyde den 831 kvadratmeter store grund, hvor den velplejede have med mange hyggelige kroge, indbyder til leg og afslapning. Derudover finder du et godt udhus, et brændeskur og en carport.
Øster Halne Hedevej 15 kombinerer moderne komfort med naturskønne omgivelser i denne indflytningsklare villa. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – vi glæder os til at byde dig velkommen.