Velkommen til Kongelysvej 4 – en rummelig etplansvilla med en særdeles attraktiv og familievenlig beliggenhed på toppen af Blomsterbakken i Vestbjerg. Her bor du lige ved byens skole og idrætsanlæg med boldbaner og sportshal, hvilket gør hverdagen nem for børnefamilien. Samtidig er der kort afstand til indkøbsmuligheder og daginstitutioner, og skoven ligger kun få hundrede meter væk, så naturen hurtigt kan blive en del af dagligdagen.
Villaen er på 169 m2 og byder på en god og funktionel planløsning med masser af plads. Herudover er der 34 m2 højloftet kælderrum, der kan bruges til motionsrum, opbevaringsrum etc. Boligen giver gode muligheder for at sætte sit eget præg på stil og indretning.
Du bydes velkommen i en praktisk entré, som leder videre til en fordelingsgang med adgang til boligens øvrige rum. Køkkenet er indrettet med spiseplads og god arbejdsplads til madlavningen, mens stuen fremstår rummelig og indbydende med parketgulve, store vinduespartier og en hyggelig atmosfære. Her er en naturlig opdeling mellem spiseafdeling og opholdsområde, så rummet kan tilpasses både hverdag og gæster.
Værelsesafdelingen rummer hele fem værelser, hvilket giver stor fleksibilitet til børneværelser, kontor, hobby eller gæsteværelse. Det rummelige soveværelse har direkte udgang til haven, og boligen byder derudover på et badeværelse og et gæstetoilet. Hertil kommer et praktisk bryggers med egen indgang, som gør hverdagen mere funktionel.
Udenfor får du en stor grund på 1.000 kvadratmeter med masser af plads til leg og afslapning. Det private terrassemiljø giver mulighed for mange solrige timer, og haven danner en skøn ramme om udelivet. Den brede indkørsel fører til en stor, muret garage på i alt 48 m2 med el-port og tilhørende værksted, som giver ekstra plads til både bil, opbevaring og projekter.
Her får du en rummelig villa med en eftertragtet beliggenhed og gode rammer for familielivet i Vestbjerg. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig boligen.