Velkommen til Julius Posselts Vej 3A, 9. 6. – en indflytningsklar og moderne lejlighed med en eftertragtet beliggenhed i ejendommen Horisonten i Nørresundby. Her får du en bolig, hvor udsigten er noget helt særligt, og hvor både vandet og byen bliver en naturlig del af hverdagen. Den betagende udsigt kan nydes både indefra og fra den skønne altan, som snor sig omkring bygningen og giver kig til flere sider.
Beliggenheden er både attraktiv og praktisk. Du bor i kort afstand til Limfjorden og det naturskønne område ved Verdens Ende, som indbyder til gåture, løbeture og rolige stunder i det fri. Samtidig er der nem adgang til offentlig transport med både bus og tog, og med cykelafstand til Aalborg er du tæt på byens mange muligheder inden for shopping, caféer, restauranter og kultur. Området byder desuden på fitnesscentre, legepladser og gode indkøbsmuligheder, som gør hverdagen ekstra bekvem.
Lejligheden er på 75 kvadratmeter og fremstår lys, stilren og indbydende med en god rumfornemmelse. Troldtektlofter med gennemgående spots giver et moderne udtryk, som går igen i hele boligen.
Den rummelige entré byder på god plads til sko og overtøj og giver et godt førstehåndsindtryk. Boligens hjerte er det åbne køkkenalrum og stuen, hvor store vinduespartier lukker masser af lys ind og samtidig trækker udsigten helt ind i rummet. Det moderne JKE-køkken har et enkelt og tidløst design, mens stuen giver god plads til både spisebord og sofaarrangement. Herfra er der udgang til altanen, som let kan indrettes med loungemøbler og hyggelige kroge. Soveværelset har ligeledes udgang til altanen. Badeværelset er stilfuldt indrettet og har en god størrelse med moderne materialevalg.
Der er mulighed for tilkøb af parkeringsplads. Hør ejendomsmægler for nærmere information.
Alt i alt får du en stilfuld og moderne lejlighed med en helt særlig beliggenhed, hvor udsigt, komfort og nærhed til både natur og byliv går hånd i hånd. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig boligen.