Velkommen til Vindfløjen 20 – en gennemrenoveret villa med en attraktiv beliggenhed på en rolig vej i Vestbjerg. Her får du en bolig, hvor moderne komfort, funktionalitet og æstetik går hånd i hånd, omgivet af trygge og familievenlige omgivelser. Beliggenheden er ideel med stisystemer, der fører direkte til skole, idrætshal og skoven, mens både indkøb, offentlig transport og motorvejen er inden for kort rækkevidde.
Villaen er løbende renoveret og fremstår fuldstændig indflytningsklar med et lyst og gennemført udtryk. Tag, udhæng og zinktagrender er skiftet i 2024/25, og både vinduer og døre i træ/alu med 3-lags energiruder er fra 2018. Samme år blev der lavet nyt bryggers, entré og gæstebadeværelse, og der blev etableret gulvvarme i disse rum samt i stuen. Huset står desuden nymalet overalt i indbydende farver.
Du bydes velkommen i en flot entré, der leder dig videre ind til hjemmets opholdsrum. Det stilfulde køkken fra 2025 præsenterer sig med stålbordplade, moderne løsninger og et æstetisk design. Der er desuden plads til et hyggeligt spiseafsnit, hvor hverdagens måltider kan nydes. Stuemiljøet er opdelt i to afdelinger, hvilket giver en naturlig adskillelse mellem spiseafdeling og opholdsområde, men samtidig en åben fornemmelse. De lyse rum og store vinduespartier skaber et behageligt lysindfald, og i opholdsstuen bidrager brændeovnsindsatsen fra 2024 til både varme og stemning.
Boligen rummer fire gode værelser med fleksible anvendelsesmuligheder. Derudover får du to flotte badeværelser, hvoraf det største blev renoveret i 2022 med sans for kvalitet og gode materialer. Det praktiske bryggers med egen indgang og god opbevaringsplads gør hverdagen nem og funktionel.
Udendørs venter en velanlagt have med masser af plads til både leg og afslapning. Den store træterrasse fra 2023 indbyder til hyggelige stunder under åben himmel. På modsatte side af huset finder du en ekstra fliseterrasse, så solen kan nydes hele dagen. Derudover er der garage med plads til både bil og opbevaring.
Vindfløjen 20 er et oplagt valg for dig, der drømmer om en moderne og fuldstændig indflytningsklar familievilla i rolige, grønne omgivelser – tæt på både natur og hverdagens bekvemmeligheder.