Hvidkløvervej 8A,
9320 Hjallerup

Familievilla fra 2005 på blind stikvej i Hjallerup

Velkommen til Hvidkløvervej 8A – en indflytningsklar og familievenlig villa med en central beliggenhed i Hjallerup. Her bor du for enden af en blind stikvej, lige op ad fodboldbanerne og tæt på byens skole. Beliggenheden er ideel for børnefamilien, hvor hverdagen nemt hænger sammen med kort afstand til indkøbsmuligheder, specialforretninger og grønne områder. Villaen er også perfekt til et ældre ægtepar, som ønsker et funktionelt hus med minimal vedligeholdelse.

Villaen er opført i 2005 og fremstår velholdt og klar til indflytning. Der er gulvvarme i hele huset, hvilket giver en behagelig komfort året rundt. Planløsningen er gennemtænkt og passer godt til både familieliv og hverdagens behov.

Hjemmets naturlige samlingspunkt er det skønne køkkenalrum, hvor der er god plads til både madlavning og samvær. Køkkenet fremstår flot med fine detaljer og alle nødvendige faciliteter, og i forlængelse ligger spiseafdelingen med direkte udgang til terrassen. Her skabes en naturlig sammenhæng mellem inde- og udeliv, som er perfekt til både hverdag og gæster. Den hyggelige opholdsstue giver mulighed for at indrette både spiseområde og sofakrog og danner ramme om afslapning og fælles stunder.

Boligen rummer tre gode værelser med fine indretningsmuligheder samt et pænt badeværelse med bruseniche. Derudover får du et stort bryggers, som også fungerer som husets indgang. Herfra er der direkte adgang til den integrerede garage med el-port, hvilket er særdeles praktisk i hverdagen.

Udendørs venter en dejlig, afskærmet have med god plads til både leg og afslapning. Den sydvendte terrasse byder på masser af sol og privatliv og indbyder til hyggelige stunder under åben himmel. Der er også en stor indkørsel med plads til både bil, campingvogn og andre køretøjer.

Her får du en velindrettet villa med en attraktiv og børnevenlig beliggenhed midt i Hjallerup – tæt på skole, fritidsaktiviteter og byens faciliteter. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning, hvis du vil opleve Hvidkløvervej 8A på nærmeste hold.

Kontantpris 1.745.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud