Der er boliger, som bare føles rigtige fra det øjeblik, man træder indenfor – og dette hjem er uden tvivl en af dem. Her får man en sjælden kombination af et klassisk, arkitekttegnet parcelhus fra 1971 med en smuk tilbygning fra 2018 samt en omfattende renovering, der er tro mod husets stil.
Her er tale om en unik villa med en enestående udsigt og en yderst attraktiv beliggenhed på en naturlig kuperet grund i Vestbjerg. Boligen er oplagt til både børnefamilien, parret eller dig, der blot ønsker et stilrent og smagfuldt hjem med ro, masser af lys og god plads omkring sig.
Boligens indretning er gennemtænkt med en flydende overgang mellem opholdsrum og værelsesafdeling. En virkelig velfungerende planløsning, der giver mulighed for separat børne- og forældreafdeling. De mange værelser giver masser af fleksibilitet, hvad enten man har brug for børneværelser, hjemmekontor eller gæsteafdeling.
Du bydes velkommen i den åbne og lyse entré og mærker med det samme husets særlige stemning. Fra entréen ledes du op til den store opholdsstue med fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier og den imponerende udsigt over området mod syd. I forlængelse heraf ligger den store stue, som er hjertet i huset. Det flotte køkken fremstår stilrent med rene linjer og et moderne udtryk og ligger i åben forbindelse med alrummet. Fra køkkenet er der adgang til bryggers, hvilket giver en praktisk og velfungerende hverdag med gode opbevarings- og arbejdsforhold. Fra husets hjerterum kommer du videre til den separate værelsesafdeling via fordelingsgang med et lille kontor. Her er tre gode værelser, et flot badeværelse med dobbelthåndvask samt gæstetoilet. I den modsatte ende af alrummet ligger forældreafdelingen, der er indrettet med stort soveværelse og eget stilfuldt badeværelse.
De smukke fletgulve i egetræ, vindueskarme i travertin og Ølandsfliser tilfører masser af karakter og understreger den autentiske stil, som huset stadig bærer præg af. Flere af de originale og populære 70’er detaljer som indbygget pejs, synlige murstensvægge og integreret udemiljø er bevaret og giver boligen en helt særlig sjæl og autencitet.
Udendørs venter en sydvendt terrasse med samme udsigt som fra opholdsstuen. De dobbelte skydedøre i alrummet kan åbnes helt op til en stor og privat vestvendt terrasse med indbygget pejs, så haven nærmest bliver en forlængelse af den store stue. Det skaber en helt særlig og næsten sydlandsk stemning. Haven føles ugeneret og giver gode muligheder for både sol, læ og rolige stunder.
Beliggenheden på en blind vej er endnu en af boligens mange kvaliteter. Her bor du i et roligt og familievenligt område med stisystemer og kort gåafstand til både børnehaver, skole, idrætshal og skov. Vestbjerg byder på gode indkøbsmuligheder og et meget aktivt foreningsliv. Med den korte afstand til Aalborg og nem adgang til både offentlig transport og motorvejen, bor man fortsat centralt og tæt på hverdagens bekvemmeligheder.
Er Kaprifolievej 7 din drømmebolig? Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning og oplev boligen på egen hånd.