Velkommen til Thistedvej 117 – en velholdt villa med en central beliggenhed i Nørresundby, i den populære bydel Lindholm, hvor du får en hverdag tæt på både byliv og naturskønne omgivelser. Her bor du i kort afstand til alle hverdagens fornødenheder. Indkøb, skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og offentlig transport er alt sammen lige i nærheden, og samtidig har du det smukke naturområde ved Verdens Ende lige på den anden side af vejen. Aalborg centrum nås desuden nemt på cykel.
Boligen fremstår pæn og velholdt, samtidig med at der er gode muligheder for at sætte sit eget præg og skabe et hjem efter egne ønsker. Stueplan blev gennemgribende renoveret for cirka 20 år siden og byder i dag på gulvvarme overalt, hvilket sikrer en behagelig komfort i hverdagen, mens taget er skiftet for omkring 14 år siden.
Du bydes velkommen i entréen, som giver adgang til køkkenet. Køkkenet fremstår pænt og funktionelt med god plads til madlavning samt en spiseplads til hverdagens måltider. Stuen byder på en hyggelig atmosfære med mulighed for at indrette både opholdsstue og spisestue, så der er god plads til både hverdag og samvær. I stueplan finder du desuden to værelser samt et funktionelt badeværelse med lyse klinker.
På førstesalen mødes du af en repos, som giver adgang til to gode værelser, der kan anvendes efter behov – eksempelvis til børn, gæster eller hjemmekontor.
Til ejendommen hører et godt udhus, som rummer både garage, et badeværelse samt flere rum, der giver mange muligheder for opbevaring, hobby eller værksted. Udenfor får du en god have med plads til leg og afslapning samt et afskærmet terrassemiljø, hvor du kan nyde udelivet i solen.
Her får du en velholdt villa med en central beliggenhed og gode rammer for både hverdag og fritid. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig boligen.