Velkommen til Vangen 73 – en velindrettet etplansvilla med en attraktiv beliggenhed på en lukket stikvej i Nørresundby. Her bor du roligt, og samtidig er du tæt på alt, hvad hverdagen kræver. Området byder på grønne omgivelser med kort afstand til Lindholm Høje, som indbyder til gåture og udeliv. I nærområdet finder du både skole, daginstitutioner og gode indkøbsmuligheder, og der er nem adgang til offentlig transport samt til både Nørresundby- og Aalborg centrum.
Boligen fremstår med en god og funktionel planløsning og giver dig mulighed for at sætte dit eget præg. Vinduerne er træ/alu fra 2011, hvilket er en god opdatering af boligen.
Entréen åbner op til en fordelingsgang, som skaber en god sammenhæng mellem rummene. Køkkenet er fra 2011 og fremstår funktionelt med lyse fronter og god plads til både madlavning og opbevaring. Her er også mulighed for at indrette en spiseplads til hverdagens måltider, og der er gulvvarme, som giver ekstra komfort.
Stuen er rummelig og byder på et dejligt lysindfald fra det store vinduesparti, som skaber en lys og indbydende atmosfære. Her er god plads til både spisebord og sofaområde.
Boligen rummer desuden tre gode værelser med fine indretningsmuligheder. Badeværelset er indrettet med bruseniche og har gulvvarme, hvilket bidrager til en behagelig hverdag. Derudover får du et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter og opbevaring.
Udenfor venter en dejlig, privat have med gode rammer for både afslapning og leg. Den skønne, ugenerede terrasse indbyder til mange gode timer i solen og er et oplagt sted at samle familie og venner til hyggelige stunder. Til boligen hører desuden en garage samt et skur, som giver gode praktiske muligheder for både parkering, opbevaring og hobby.
Her får du en villa med en attraktiv beliggenhed og gode rammer for at skabe et hjem efter dine egne ønsker. Kontakt Mæglerhuset for at høre nærmere og bestille en fremvisning.