Lindholmsvej 77A, 2. th.,
9400 Nørresundby

Indflytningsklar treværelses lejlighed med altan i Lindholm

Velkommen til Lindholmsvej 77A, 2. th. – en indflytningsklar lejlighed med en central beliggenhed i det eftertragtede Lindholm. Her bor du med nem adgang til hverdagens behov med indkøb, fitnesscenter og skole lige i nærheden. Samtidig har du kort afstand til naturskønne områder som Lindholm Kridtgrav og Søparken, der indbyder til gå- og løbeture i grønne omgivelser. Nørresundby Torv og Aalborg centrum ligger også inden for kort rækkevidde, hvilket giver en ideel kombination af byliv og natur.

Boligen fremstår indflytningsklar med en god og funktionel planløsning. Entréen byder velkommen med praktisk skabsplads og giver adgang til boligens rum. Køkkenet fremstår moderne og stilrent med et enkelt og tidløst udtryk samt gode arbejdsforhold. Her er både opvaskemaskine og vaskemaskine integreret i løsningen, og spotsene i loftet sikrer et behageligt lys. Derudover er der plads til en mindre spiseplads, hvor hverdagens måltider nemt kan nydes.

Stuen er hyggelig og indbydende med plads til både spisebord og sofakrog. Herfra er der udgang til en skøn, solrig altan, som giver et dejligt uderum. Lejligheden rummer et soveværelse samt et ekstra værelse, som kan anvendes efter behov – oplagt som kontor, gæsteværelse eller børneværelse. Badeværelset fremstår med et stilrent udtryk og dækker hverdagens behov.

Lejligheden er en del af en velfungerende ejendom med gode parkeringsmuligheder efter først-til-mølle princippet, og trappevask er inkluderet i fællesudgifterne. Derudover er både husdyr og udlejning tilladt, hvilket giver fleksible muligheder.

Her får du en velindrettet lejlighed med en attraktiv beliggenhed og gode muligheder – en bolig, der er klar til at danne rammen om din hverdag. Book en fremvisning allerede i dag. Vi glæder os til at vise dig boligen.

Kontantpris 995.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud