Velkommen til Lindholmsvej 52 – et hyggeligt byhus med masser af charme og en central beliggenhed i Nørresundby. Her bor du tæt på alt, hvad hverdagen kræver. Indkøb, skole, daginstitutioner og idrætsfaciliteter ligger inden for kort afstand, og med nem adgang til offentlig transport er det let at komme rundt. Samtidig har du det grønne og rekreative område ved Lindholm Strandpark lige i nærheden, og via Kulturbroen er du hurtigt forbundet med Aalborgs pulserende byliv.
Boligen byder på en hjemlig atmosfære og en særlig karakter, hvor de synlige bjælker går igen både i stueplan og på førstesalen og skaber en rød tråd gennem hele hjemmet.
Køkkenet er moderniseret i 2022 og fremstår flot med lyse fyldningslåger og charmerende detaljer, som passer perfekt til husets stil. Her får du en god balance mellem det moderne og det klassiske. Spisestuen byder på en hyggelig karnap, som giver et dejligt lysindfald og skaber en oplagt ramme om lange middage med familie og venner. I åben forbindelse ligger opholdsstuen, hvor der er plads til en komfortabel sofakrog og afslappende stunder.
På førstesalen finder du to gode værelser med fine indretningsmuligheder samt et rummeligt badeværelse fra 2018. Kælderen giver ekstra plads i hverdagen og består af to disponible rum samt et bryggers, som er renoveret i 2018 og indrettet med fokus på funktionalitet.
Udenfor venter skønne udearealer med en dejlig lukket og helt privat have, hvor du kan nyde roen. Terrassemiljøet er hyggeligt og byder på et overdækket område, som forlænger udesæsonen. For enden af haven finder du desuden et værksted og et redskabsrum, som giver ekstra muligheder til hobby og opbevaring.
Her får du et charmerende byhus med en central beliggenhed og en hjemlig stemning, hvor både inde- og udeliv går op i en højere enhed. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning.