Velkommen til Lavendelparken 23 – en utrolig velholdt villa med en af Vodskovs bedste beliggenheder. Her bor du for enden af en lukket, børnevenlig vej i rolige og trygge omgivelser, hvor privatlivet er i højsædet. Mod syd har du ingen naboer, hvilket giver en skøn, åben fornemmelse. Samtidig er hverdagen nem med kort afstand til både skole og Kultur- og Idrætscenter, og naturen ved Hammer Bakker ligger lige i nærheden og indbyder til gåture, løbeture og udeliv året rundt.
Boligen rummer 170 kvadratmeter og byder på store, lyse rum og spændende indretningsmuligheder. De flotte ask parketgulve går igen i størstedelen af boligen og bidrager til et varmt og indbydende udtryk.
Entréen åbner op til en fordelingsgang, som skaber en god sammenhæng i boligen. Køkkenet præsenterer sig med fine fyldningslåger og et charmerende udtryk, hvor der er god plads til både madlavning og opbevaring. I forlængelse ligger et mindre spiseafsnit til hverdagens måltider.
Den store stue har et dejligt lysindfald og masser af plads til at samle familie og venner. Her er både god plads til spiseafdeling og et hyggeligt sofaområde, og brændeovnen bidrager til en ekstra behagelig stemning. Skydedørene åbner op til terrassen, som også har et overdækket areal, og skaber en naturlig overgang mellem inde- og udeliv.
Boligen rummer et soveværelse med skabsvæg samt yderligere tre værelser i gode størrelser, hvilket giver fleksible muligheder for både familie, kontor eller hobby. Badeværelset er pænt og rummeligt med gulvvarme, og gæstetoilettet har ligeledes gulvvarme samt mulighed for at etablere bruseniche. Bryggerset er praktisk indrettet med egen indgang og god plads til hverdagens gøremål.
Til boligen hører en garage, som er opdateret med nyt tag og port i 2014. Samtidig er huset opdateret med nye tagrender og hardyplank, som giver en vedligeholdelsesvenlig løsning.
Udenfor venter en stor og velanlagt have med flotte beplantninger og mange hyggelige kroge, som skaber et stemningsfuldt uderum. Her er flere skønne terrassemiljøer, som vender helt rigtigt for solen, så du kan nyde udelivet fra morgen til aften.
Her får du en velholdt villa med en attraktiv beliggenhed og gode rammer for familielivet – både inde og ude. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning.