Eskedalsvej 14,
9362 Gandrup

Rummelig familievilla på stor grund i Gandrup

Velkommen til Eskedalsvej 14 – en rummelig villa med en familievenlig beliggenhed i Gandrup. Her bor du i et roligt område med kort afstand til hverdagens nødvendigheder. Skole og idrætshal ligger blot få hundrede meter fra boligen, og der er nem adgang til både børnehave, lægehus og indkøb. Samtidig er byen omgivet af grønne arealer, som giver gode muligheder for udeliv.

Boligen rummer hele 221 kvadratmeter fordelt på to plan og ligger på en stor grund med god plads omkring sig. Huset er gennemgående præget af synlige bjælker, som tilfører hjemmet masser af varme og karakter, og samtidig får du gode muligheder for at sætte dit eget præg. Der er desuden gulvvarme i entré, bryggers, badeværelse og køkken, hvilket giver en behagelig komfort i hverdagen.

I stueplan finder du et køkkenalrum med et funktionelt køkken med trælåger og mulighed for modernisering. I forlængelse ligger en god spiseplads, som skaber et naturligt samlingspunkt i hverdagen. To franske døre åbner op til den store opholdsstue, hvor der er god plads til både spisebord og sofaarrangement samt mulighed for at indrette flere hyggelige kroge. Stueplan byder desuden på et værelse og et badeværelse samt to bryggerser, som giver god plads til hverdagens praktiske behov.

Førstesalen er opført i 1995 og fremstår i fin stand. Her mødes du af en stor repos med mulighed for at indrette en ekstra opholdsstue, kontor eller legeområde. Derudover rummer etagen fire gode værelser samt et badeværelse, hvilket gør boligen ideel til den pladskrævende familie.

Udenfor venter en stor grund med masser af plads til både leg og afslapning. Haven byder på flere frugttræer, som bidrager til en hyggelig og grøn atmosfære. Her finder du også et skønt terrassemiljø med drivhus, hvor udelivet kan nydes. Til boligen hører desuden carport og skur fra 2002, som giver gode muligheder for parkering og opbevaring.

Her får du en rummelig villa med en god planløsning og en attraktiv beliggenhed. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig boligen.

Kontantpris 1.595.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud