Hjallerupvej 38,
9320 Hjallerup

Unik liebhaverejendom i idylliske omgivelser nær Hjallerup

Velkommen til Hjallerupvej 38 – en ejendom i særklasse med en helt unik beliggenhed midt i smukke, idylliske omgivelser.

Her får du ægte landidyl med naturen helt tæt på. Klausholm Å løber gennem grunden og videre ud i Ryå, og de omkringliggende arealer byder på både skov, åbne vidder og et rigt dyreliv. Samtidig er der kun cykelafstand til Hjallerup med indkøb, butikker og et aktivt foreningsliv, og Aalborg nås på cirka 20 minutter i bil.

Boligen rummer hele 416 kvadratmeter og fremstår som en ægte liebhaverejendom med sjæl og karakter i hver eneste detalje. Stuehuset er nænsomt renoveret i 1999 med stor respekt for det oprindelige udtryk, og det mærkes tydeligt, hvordan kvalitet og æstetik går hånd i hånd. Synlige bjælker, gennemførte materialevalg og fine detaljer skaber en varm og indbydende atmosfære, som er svær at finde andre steder. Opvarmningen sker via fjernvarme og pillefyr, og boligen er desuden udstyret med genvex ventilationsanlæg.

Fra entréen ledes du ind i det skønne køkkenalrum med et fint Boform-køkken. Franske døre åbner op til spisestuen, som videre leder ind i opholdsstuen, hvor rummene smelter naturligt sammen. Et charmerende bibliotek med synlige bjælker tilfører boligen en særlig stemning og varme. Stueplan rummer desuden et badeværelse samt et praktisk bryggers.

På førstesalen finder du to store soveværelser. Det unikke tårnværelse fungerer som master bedroom med walk-in garderobe og flotte, synlige bjælker, hvor en indbygget LED-stjernehimmel skaber en helt særlig og stemningsfuld atmosfære. Derudover er der et gæsteværelse samt et smukt badeværelse med dobbelt håndvask og fritstående badekar på løvefødder.

Som en ekstra detalje byder ejendommen på en helt særlig vinkælder med gulvvarme – et stemningsfuldt rum med masser af charme.

Udenfor venter eventyrlige uderum med både å, sø og skov. Her er flere skønne terrassemiljøer samt et fantastisk orangeri, som giver dig mulighed for at nyde omgivelserne året rundt.

Til ejendommen hører imponerende udbygninger fra 2001, som åbner op for et væld af anvendelsesmuligheder. Her får du blandt andet et isoleret værksted, en stor lade med Lilleheden limtræsspær og isolerede troldtektplader, som i dag anvendes til udstilling af veteranbiler, samt et maskinhus. Derudover er der en separat bygning med velisoleret kontor, køkken, badeværelse og disponible rum på førstesalen.

Her får du ikke bare en bolig – men et sted med sjæl, historie og en helt særlig ro. En ejendom, der skal opleves. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning.

Kontantpris 9.995.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud