Velkommen til Arkildsdal 44, st. – en velindrettet stuelejlighed med en skøn beliggenhed i Nørresundby. Her bor du i et attraktivt område med mange grønne arealer og gode stisystemer, der nemt leder dig til både indkøbscenter og motionscenter. Der er blot få minutters gang til Lindholm Høje, og med gode busforbindelser er du godt forbundet til resten af byen.
Lejligheden fremstår med flere gode opdateringer, som giver et moderne og indbydende udtryk, samtidig med at der stadig er mulighed for at sætte dit eget præg.
Køkkenet er renoveret og åbnet op i 2019, hvilket skaber en god sammenhæng i boligen. Det fremstår moderne med et tidløst design og grebsfrie fronter, der giver et stilrent udtryk. Her er desuden mulighed for at indrette et mindre spiseafsnit, hvor hverdagens måltider kan nydes.
Stuen er hyggelig og indbydende med terrassedør og god plads til både spisebord og sofakrog, så du får et opholdsrum, der fungerer godt til både hverdag og afslapning. Soveværelset byder på et tilhørende walk-in closet, som giver en praktisk og god opbevaringsløsning. Badeværelset har en god størrelse og er indrettet med vaskemaskine samt separat bruseniche, hvilket gør det funktionelt i hverdagen.
Til lejligheden hører desuden et kælderrum på 2 kvadratmeter samt fælles cykelrum i kælderen. For enden af blokken finder du fælles parkeringspladser til fri afbenyttelse.
Her får du en lejlighed med en skøn beliggenhed, fine opdateringer og gode muligheder. Kontakt os for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig boligen.