Velkommen til Uldalsvej 10B – en indbydende andelsbolig med en attraktiv beliggenhed i Lindholm. Her bor du i rolige omgivelser, men samtidig tæt på alt det, der får hverdagen til at fungere. Lige rundt om hjørnet finder du gode indkøbsmuligheder, og der er nem adgang til offentlig transport.
Boligen er en del af en yderst velfungerende andelsforening, hvor fællesskabet er i fokus. I Uldalen er der rig mulighed for at engagere sig i fælles aktiviteter, hvis man har lyst. Fælleshuset danner rammen om fællesspisning mandag til fredag, og der afholdes løbende stormøder, arbejdsgrupper og fælles arbejdslørdage. Den fælles have byder på legeplads, køkkenhave og hyggelige opholdssteder. I fælleshuset finder du også fælles vaskeri og et mindre værksted. Du kan læse mere om foreningen på http://www.uldalen.dk/.
Selve boligen fremstår indbydende og velholdt, og alle vinduer med undtagelse af tagvinduet er skiftet i 2017. Du bydes velkommen i en praktisk entré med plads til sko og overtøj, hvorfra der er adgang til badeværelset. Videre inde i boligen finder du det skønne køkkenalrum med et flot køkken i et enkelt og tidløst design. Her er god plads til både madlavning og samvær, og spisepladsen ligger naturligt i forlængelse med direkte udgang til haven. Køber gøres opmærksom på at gardiner samt hylderne i boligen medfølger uden beregning.
På førstesalen mødes du af en hyggelig opholdsstue med loft til kip, som giver en dejlig rumfornemmelse. Her er også et værelse, og fra stuen er der trappe op til en hems, som giver ekstra plads og kan indrettes som soveplads, kontor eller hobbyområde.
Udenfor venter en hyggelig have med terrasse – et skønt og privat uderum, hvor du kan nyde udelivet i rolige omgivelser. Til boligen hører desuden et lille skur samt et kælderrum, som giver god plads til opbevaring.
Her får du en andelsbolig med en attraktiv beliggenhed og gode fællesfaciliteter. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig boligen.