Vesterbæk 44,
9310 Vodskov

Unik ejendom i naturskønne omgivelser i hjertet af Hammer Bakker

På Vesterbæk 44 får du en helt særlig ejendom, smukt placeret i en fredfyldt oase midt i Hammer Bakkers enestående natur – kun ca. 20 minutters kørsel fra Aalborg. Her omgives du af skovklædte bakker, åbne hedearealer, snoede vandrestier og et rigt dyreliv, som skaber de perfekte rammer for ro, nærvær og naturoplevelser året rundt. Samtidig er hverdagens fornødenheder inden for kort afstand i både Vestbjerg og Vodskov.

Ejendommen udmærker sig ved ikke blot at rumme et charmerende hovedhus på 44 m², men også et imponerende atelier/anneks på 35 m², som giver et væld af anvendelsesmuligheder – hvad enten drømmen er kreativ udfoldelse, gæsteafdeling, hjemmekontor eller noget helt fjerde.

Boligen blev gennemgribende renoveret i 2019, og året efter blev der monteret nye vinduer og døre. Stråtaget blev udskiftet i 2016 og delvist fornyet igen omkring 2022. Siden 2022 er der desuden installeret varmepumpe i både huset og atelieret samt ventilation i atelieret, hvilket bidrager til en moderne og komfortabel boligoplevelse.

Hovedhuset er indrettet i to plan med en åben entré, der naturligt forbinder køkken og opholdsrum. Fritlagte bjælker tilfører varme og karakter, mens loft til kip skaber en lys og luftig atmosfære. I stueplan findes et stemningsfuldt badeværelse med badekar og fine detaljer, mens førstesalen rummer et hyggeligt soveværelse.

Atelieret fremstår som ét stort, åbent rum med masser af muligheder for individuel indretning. De fleksible rammer gør det let at tilpasse ejendommen efter behov, samtidig med at den særlige beliggenhed og den rolige atmosfære bevares.

Udendørs venter en skøn grund på mere end 2.000 m² med sydvendt terrasse, sauna og bålplads – perfekte rammer for afslapning og hyggelige stunder under åben himmel. Hertil kommer et overdækket skur med god opbevaringsplads samt en garage med toilet og disponibelt rum. Oven på garagen er der desuden etableret en dejlig terrasse, hvor udsigten og omgivelserne kan nydes i fulde drag.

Vesterbæk 44 er en ejendom, der skal opleves. Her forenes charme, natur og muligheder på sjælden vis, og resultatet er et helt særligt fristed med masser af sjæl og atmosfære.

Kontantpris 2.495.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud