Velkommen til Borgergade 58 – en gennemrenoveret og indflytningsklar etplansvilla med en god beliggenhed midt i Gandrup. Her bor du i et roligt og familievenligt område, hvor alt det praktiske er lige i nærheden. Skole, daginstitutioner, indkøb og idrætshal ligger inden for kort afstand, og samtidig har du de naturskønne omgivelser ved Teglværkssøerne tæt på, hvor der er gode muligheder for gåture og udeliv. Aalborg nås desuden på cirka 20 minutter i bil.
Boligen er gennemgribende renoveret i 2021, hvor hele huset er opdateret både inde og ude og fremstår i dag moderne og fuldstændig indflytningsklar. Der er gulvvarme i hele boligen samt ventilationsanlæg, som sikrer et behageligt indeklima. Det gennemgående HTH inventar skaber en flot rød tråd i indretningen.
Fra entréen træder du direkte ind i hjemmets samlingspunkt – det store, åbne opholdsrum, hvor køkken og stue ligger i åben forbindelse. Køkkenet fremstår stilrent med et moderne og tidløst udtryk og er indrettet med en integreret skabsvæg med køleskab og ovn, som giver et elegant udtryk.
Stuen byder på god plads til både spisebord og sofaarrangement og danner en naturlig ramme om både hverdag og samvær. Herfra er der direkte udgang til terrassen, hvilket skaber en fin sammenhæng mellem inde- og udeliv.
Boligen rummer tre gode værelser, som giver fleksible muligheder for indretning som soveværelse, børneværelse eller kontor. Badeværelset er moderne og indrettet med vaskesøjle samt stilrene materialevalg.
Udenfor venter en dejlig, nem have, som er overskuelig at holde. Den sydvendte terrasse giver masser af solrige timer og gode rammer for udeliv. Der er desuden mulighed for at etablere en carport ud mod vejen, hvis du ønsker at skabe mere afskærmning.
Her får du en moderne og velindrettet villa i en overskuelig størrelse med en attraktiv beliggenhed. Kontakt Mæglerhuset for at arrangere en fremvisning.