Vestergade 37, 1. th.,
9400 Nørresundby

Lys toværelses lejlighed med altan centralt i Nørresundby

Glæd dig til en lys og rummelig toværelses lejlighed, der kombinerer en central beliggenhed i Nørresundby med skønne opholdsrum og egen altan. Her bor du tæt på byens butikker og hverdagens mange fornødenheder, ligesom Limfjorden, havnefronten og Aalborg centrum er inden for kort afstand.

Lejligheden ligger på første sal i en klassisk ejendom og byder på en god planløsning med store opholdsrum, et separat køkken, et rummeligt soveværelse og et badeværelse. De flotte, lyse plankegulve går igen i størstedelen af boligen og skaber en dejlig sammenhæng mellem rummene.

Entréen byder velkommen med plads til overtøj og sko, mens de indbyggede skabe giver gode opbevaringsmuligheder. Herfra er der adgang til lejlighedens øvrige rum.

Køkkenet fremstår stilrent med hvide skabsfronter, mørke bordplader og en flot mosaikbeklædning på væggen. Indretningen byder på god skabs- og bordplads på begge sider, hvilket giver fine arbejdsforhold til madlavningen. Et vindue for enden af rummet sørger samtidig for et dejligt naturligt lysindfald.

Stuen er et af lejlighedens helt store plusser med masser af plads til både et hyggeligt sofaområde og en rummelig spiseafdeling. Store vinduespartier lukker dagslyset ind, mens de flotte trægulve og den grå murstensvæg tilfører karakter. I spiseafdelingen bidrager en dekorativ vægpejs til den hyggelige stemning.

Soveværelset er ligeledes særdeles rummeligt med god plads til både dobbeltseng og et mindre hjemmekontor. Langs den ene væg findes et stort indbygget skabsarrangement, som giver masser af opbevaringsplads. Herfra er der direkte udgang til lejlighedens egen altan.
Badeværelset er pænt indrettet med mørke gulvklinker, væghængt toilet, vaskemøbel og en bruseniche med glasafskærmning. Her er der også plads til både vaskemaskine og tørretumbler.

Fra altanen kan du nyde den friske luft og et kig til de omkringliggende bygninger og grønne omgivelser. Ejendommen byder desuden på grønne fællesarealer med græsplæne og plads til udendørs aktiviteter samt et gårdområde med parkeringsmuligheder.

Kom og oplev en rummelig lejlighed med skønne opholdsrum, egen altan og en attraktiv beliggenhed i Nørresundby.

Kontantpris 1.395.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud