Velkommen til Haslundparken 13B – et lyst og velholdt rækkehus med en rigtig god beliggenhed i Vester Hassing. Her bor du ugeneret for enden af en lukket stikvej i et roligt og familievenligt kvarter. Hverdagen er nem med kort afstand til både skole, flere daginstitutioner, indkøbsmuligheder og idrætshal. Vester Hassing er samtidig kendt for sit stærke fællesskab og aktive foreningsliv, og byen ligger skønt placeret mellem skov og fjord med gode muligheder for naturoplevelser. Aalborg kan desuden nås på cirka 20 minutter i bil.
Rækkehuset rummer 100 veludnyttede kvadratmeter i ét plan og fremstår lyst, indbydende og velholdt. Planløsningen er god og funktionel med tre værelser og fine opholdsrum, og boligen står klar til, at du kan flytte direkte ind og gøre den til dit hjem.
Du træder ind i det praktiske bryggers, som samtidig fungerer som boligens entré. Her får du både vaskefaciliteter og god plads til opbevaring, så sko, overtøj og hverdagens praktiske ting nemt kan finde deres plads.
Herfra er der adgang til det fine JKE-køkken, som ligger i åben forbindelse med stuen, men samtidig er let afskærmet fra opholdsrummet. Køkkenet fremstår med et enkelt og moderne design samt tidløse materialevalg, og den åbne forbindelse til stuen gør det nemt at være sammen, mens maden tilberedes.
Stuen er indbydende med god plads til både spiseafdeling og sofaområde. Her skaber de store vinduespartier et dejligt lys, mens to terrassedøre giver direkte udgang til hver sin terrasse. Det giver en skøn sammenhæng mellem boligen og udearealerne og gør det nemt at rykke hverdagen udenfor på de lune dage.
Boligen rummer et dejligt soveværelse samt yderligere to gode værelser, som kan indrettes efter familiens behov – eksempelvis som børneværelser, hjemmekontor eller gæsteværelse. Dertil kommer et lyst og pænt badeværelse med gulvvarme.
Udenfor venter en skøn, lukket have, som er nem at holde og giver private rammer om udelivet. Den store terrasse byder på masser af sol og god plads til både havemøbler, grill og hyggelige stunder. Til boligen hører desuden en carport med et praktisk skur i enden, som giver ekstra plads til opbevaring.
Alt i alt får du et velholdt og indflytningsklart rækkehus med skønne udearealer og en ugeneret placering i et attraktivt område af Vester Hassing. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning.