Velkommen til Højgården 22 – en enestående liebhavervilla fra 2017, hvor eksklusivt design, gennemtænkte løsninger og en fantastisk beliggenhed går hånd i hånd. Villaen ligger som næstsidste ejendom på et lukket vænge i attraktive Vestbjerg, hvor fred og privatliv er i højsædet. Her får du følelsen af at bo midt i naturen, samtidig med at du har hverdagens fornødenheder lige ved hånden.
Villaen er opført i kvalitetsmaterialer og rummer hele 350 m² under tag, hvoraf 257 m² udgør en stilfuld og moderne bolig. Hertil kommer blandt andet dobbelt carport med tilhørende rum med gulvvarme, udhus samt flere overdækkede arealer.
Ejendommen ligger på en imponerende naturgrund på 2.294 m² med åbne marker som nærmeste nabo. Her får du en helt særlig ro og en betagende udsigt, som kan nydes fra flere skønne terrassemiljøer omkring huset. Med den sydvestlige orientering får boligen et fantastisk lysindfald dagen igennem, og de lange sommeraftener kan nydes med smukke solnedgange i horisonten.
Indenfor venter en gennemført funkisvilla, hvor arkitekturen og de eksklusive materialer skaber en boligoplevelse ud over det sædvanlige. Fra den rummelige entré med elegante New York-inspirerede glasdøre ledes du videre til hjemmets imponerende samlingspunkt – det store køkken-alrum. Her skaber den mere end 5 meter høje loftshøjde en fantastisk rumfornemmelse, mens de store gulv-til-loft-vinduer trækker naturen helt ind i boligen. Det særdeles elegante køkken byder blandt andet på integreret viktualierum, og fra alrummet er der direkte adgang til den store terrasse med flot glasafskærmning, der giver læ og forlænger udesæsonen.
Stuen ligger i åben forbindelse med køkken-alrummet og byder på et imponerende lysindfald samt en fantastisk udsigt gennem de store hjørnevinduer. Boligen skaber en naturlig sammenhæng mellem inde- og udeliv, hvor flere rum har direkte adgang til terrasseområderne.
Villaen er ideelt opdelt med separat voksen- og børneafdeling. Voksenafdelingen rummer et flot soveværelse med walk-in-closet samt et eksklusivt badeværelse, mens børneafdelingen byder på tre gode værelser og eget badeværelse. Dertil kommer et praktisk bryggers med god opbevaring samt et stort multirum med egen indgang – oplagt til eksempelvis fitness, hjemmekontor eller hobbyrum.
Overalt i boligen er der fokus på kvalitet, komfort og moderne løsninger. Automatiske solafskærmninger og solcelleanlæg er blot nogle af de detaljer, der fuldender denne unikke bolig.
En bolig i særklasse for dig, der ønsker moderne luksus, masser af plads og naturen som nærmeste nabo. Kontakt Mæglerhuset og book en fremvisning – den her bolig skal opleves.