Østerbrogade 126, 7.,
9400 Nørresundby

Håndværkertilbud med central placering og fantastisk fjordudsigt

Velkommen til Østerbrogade 126, 7. – et spændende håndværkertilbud med en central placering i Nørresundby og en fantastisk udsigt over Limfjorden.

Her bor du med stort set alt, hvad hverdagen kræver, lige i nærheden. Indkøb og offentlig transport findes lige udenfor døren, mens Nørresundby Torv med butikker og byliv samt det hyggelige havnemiljø ligger inden for kort afstand. Samtidig kan du hurtigt krydse Limfjorden og nå Aalborg centrum med de mange shoppingmuligheder, caféer, kulturliv og øvrige tilbud.

Lejligheden trænger til en gennemgribende renovering og henvender sig derfor til dig, der leder efter et håndværkertilbud med potentiale. Her får du mulighed for at skabe et hjem helt efter egne ønsker - enten til dig selv eller med henblik på eventuel udlejning efter endt renovering.

Indenfor bydes du velkommen i entréen, som åbner videre op til en fordelingsgang med praktisk opbevaringsplads. Køkkenet giver mulighed for at tænke nyt og skabe en moderne indretning efter egne ønsker. Her kan materialer og løsninger vælges fra bunden, så køkkenet får netop det udtryk, du drømmer om. Videre kommer du til den lyse stue, hvor et stort vinduesparti åbner op for en fantastisk udsigt over Limfjorden og samtidig sikrer et dejligt lysindfald. Her er gode muligheder for at skabe et hyggeligt opholdsrum, og fra stuen er der direkte udgang til den sydvendte, lukkede altan. Her kan udsigten nydes fra den højtliggende placering med fjorden og området som kulisse. Derudover rummer lejligheden et soveværelse samt separat bad og toilet, som er placeret lige ved siden af hinanden.

Som en ekstra praktisk fordel er der mulighed for at leje en parkeringsplads i ejendommens kælder.

Alt i alt får du her en mulighedsrig lejlighed for dig, der gerne vil renovere og skabe dit eget hjem. Kontakt Mæglerhuset for at arrangere en fremvisning.

Kontantpris 995.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud