Velkommen til Kløvervej 46 – en lys og indflytningsklar villa med en rolig beliggenhed på en blind stikvej i Nørresundby. Her bor du centralt og tæt på hverdagens mange tilbud. I nærområdet finder du både skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og gode indkøbsmuligheder, ligesom der er kort afstand til grønne, rekreative områder. Samtidig er der nem adgang til motorvejstilkørslen.
Villaen byder på i alt 174 etagemeter fordelt på stueplan og en god, anvendelig kælder. Boligen fremstår indflytningsklar og byder på lyse opholdsrum, gode ekstra kvadratmeter i kælderen og et dejligt uderum.
Indenfor venter et dejligt lyst køkken, som er flot moderniseret med hvide fyldningslåger og en central køkkenø. Her får du et stilrent og indbydende rum med gode arbejdsforhold og fin plads omkring madlavningen.
Videre venter det hyggelige stuemiljø, hvor der er god plads til både spiseafdeling og sofaområde. Fra stuen er der direkte udgang til en fantastisk udestue, som tilfører boligen et skønt ekstra opholdsrum og skaber en naturlig forbindelse til haven. Her er der rig mulighed for at indrette et hyggeligt miljø, som kan danne ramme om mange gode stunder.
Stueplan rummer desuden et værelse, der eksempelvis kan indrettes som hjemmekontor, samt et gæstetoilet med gulvvarme.
I kælderen får du tre gode disponible rum, som giver masser af ekstra plads og flere anvendelsesmuligheder. Her finder du desuden et pænt badeværelse med gulvvarme. Kælderen har egen indgang, hvilket gør etagen ekstra anvendelig.
Udenfor venter en hyggelig have med flere gode kroge og plads til at nyde udelivet. Særligt den skønne vestvendte terrasse er værd at fremhæve. Her får du masser af eftermiddags- og aftensol samt et hyggeligt orangeri, der sætter prikken over i'et på uderummet. Til ejendommen hører desuden en carport og flere skure, som giver gode muligheder for opbevaring.
Alt i alt får du på Kløvervej 46 en indflytningsklar villa med skønne opholdsrum og et dejligt uderum – alt sammen på en rolig og samtidig central adresse i Nørresundby. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning.