Her er muligheden for at blive ejer af et helt fantastisk beliggende landsted. Ejendommen er med sit jordtilliggende er særdeles velegnet til jagt m.m.
Ejendommen er beliggende på Øland tæt ved Brovst og jorden grænser op til det store naturområde "Ulvedybet". En helt fantastisk natur findes således lige uden for døren, og ligger man hertil at en del af ejendommens jord er tilplantet med juletræer, ja så bliver oplevelsen næsten ikke bedre - her er en unik mulighed for at erhverve sig et fristed ud over de sædvanlige.
Når man kører igennem Øland skoven på vejen mod Lundkær 5, så kan man kun fascineres af de store træer og de helt fantastiske naturoplevelser der ligger og venter - her bliver man bestemt ikke skuffet. Når man drejer ned af den hyggelig allé mod ejendommen, har man de åbne marker på den ene side og en del af det store tilplantede areal med juletræer på den anden side. Når bilen parkeres på den hyggelig gårdsplads fornemmer man hyggen og den afslappede atmosfære, der hersker på stedet.
Ejendommen blev i starten af 70´erne overtaget af den nuværende ejer som gik i gang med en gennemgribende renovering og ombygning heraf - i dag fremstår ejendom i den originale stil fra dengang - hyggeligt indbydende og autentisk. Selve ejendommen er opført i en vinkel som er dannet af stuehuset i den ene ende og sammenbygget i vinklen med en dejlig rummelig lade bygning.
Stuehuset indeholder: Entré med klinkegulv, skøn opholdsstue med brændeovn og i åben forbindelse med et pænt køkken med hvide lager. Fra stuen er der ligeledes udgang til en fin udestue. Fra entréen er der endvidere adgang til en værelsesadgang med soveværelse, 2 dejlige værelser, et pænt badeværelse med bruseniche, samt et mindre toilet med håndvask. I mellembygningen mellem stuehuset og laden er der lavet et fint bryggers.
Selve jorden er beliggende i et stort samlet stykke, dog opdelt i forskellige marker m.m., og der er af det samlede areal tilplantet ca. 5 ha med juletræer som sælger selv har passet. Den resterende del af jorden er udlejet.
Ring i dag og bestil en fremvisning af dette skønne emne.