Gerdasvej 30, Trend
9670 Løgstør

Jeres nye fristed ved Trend

Få minutters gang fra vandkanten finder I familiens nye fristed, for på Gerdasvej 30 kan I overtage et fritidshus, som med kærlige hænder kan forvandles til præcis den ferieoase, I drømmer om. I rammerne af en lukket sommerhusvej ligger det klassiske træhus, som indrammes af en 935 kvadratmeter stor grund. Huset trænger til lidt kærlighed, så I får rig mulighed for at sætte jeres eget præg på de 50 kvadratmeter. 
 
Udadtil står huset med en rødmalet facade, som går igen på det tilhørende udhus, hvor I får nogle praktiske opbevaringsmuligheder. Når I bevæger jer indenfor i huset, finder I et værelse samt separat bad og toilet. Dertil kommer rummet, som binder det hele sammen, nemlig det åbne opholdsmiljø med køkken og stue i direkte forbindelse. Rummet er indrettet med både brændeovn og loft til kip, og I kan nemt forestille jer, hvordan I med maling og kreative indretningsidéer skaber et dejligt samlingspunkt med plads til feriehyggen.
 
Til slut rundes turen af udendørs, hvor haven venter, og netop haven er vigtig, når det handler om sommerhuslivet, for er vejret godt, tilbringes tiden under åben himmel. Omkring huset finder I fliseterrasser, hvor I kan følge solen fra morgen til aften, så her kan I læne jer tilbage med såvel en kop kaffe som en lækker sommermenu, mens I har udsigt over havens grønne omgivelser. Græsplænen giver desuden plads til både stangtennis og en kongespilsturnering, så store og små kan hygge sig sammen. Huset kan I skræddersy efter drømme og behov, men beliggenheden kan der ikke ændres på, så det er heldigt, at den allerede er i top. I skal blot krydse vejen for at finde frem til den populære og børnevenlige, Trend Strand, som folder sig ud med hvidt sand og lavt badevand. Her kan I bygge sandslotte, windsurfe og gå på krabbejagt, eller I kan nyde picnickurven med havudsigt; senere kan der inviteres på en is i kiosken. 
 
Kan I se det for jer? Det er de mange skønne ferieminder, der venter på Gerdasvej 30.

Kontantpris 595.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud