Lige ved Rønbjerg Huse og den hyggelige havn – og ikke så langt fra hverken Ranum eller Løgstør – ligger en spændende sag for bl.a. familien i to generationer og for jer, der aner en fornuftig økonomisk mulighed i delvis udlejning. Der er tale om en landlig ejendom, der er opdelt i to “lejligheder”.
I kommer til at overtage ejendommen uden lejemål. Med andre ord kan I blot flytte ind og sætte de i alt 245 kvadratmeter bolig i spil helt, som I forestiller jer det! Stuelejligheden er 136 kvadratmeter stor, og førstesalen disponerer over de resterende 109 kvadratmeter – endda med lidt vandudsigt. Stueetagen byder på tre værelser, et køkken i åben forbindelse med en vestvendt stue, et brusebadeværelse og et bryggers med egen udgang. Førstesalen kommer med tre værelser, en åben repos/stue, et spisekøkken og et stort badeværelse. Hvert et rum er i en rigtig fin størrelse, og det gør det let at indrette og skabe gode miljøer i de hjemlige rammer – jeres eget præg har I mulighed for at sætte helt, som I vil, og i jeres helt eget tempo.
Hele matriklen er 9.150 m2 stor, og den gør sig stort på græsplæne, der hurtigt bliver til mark og udsigt, og I kan skimte mod vandets blå nuancer. Derudover er der gårdsplads, parkeringsplads og store mustensudbygninger, som giver jer mulighed for diverse opbevaring samt erhvervs- og hobbyprojekter. Udbygningerne i alle størrelser og indretninger består af hele 1.496 kvm, som i dag indeholder eventoplevelser som lasergame og bueskydning.
Vand drager. Heldigvis tager det ikke engang fem minutter på cykel, før I kan ane de høje master, der rokker roligt derudad nede ved havnemolen i Rønbjerg. I kan købe en is, frisk fisk, eller I kan sætte kurs mod stranden. I den anden retning har I Ranum, som både har sports- og kulturhus og supermarked, og derudover tager det bare 12 minutter at køre til bylivet og skole i Løgstør.
Summa summarum: en spændende mulighed med masser af plads! Prikken over i’et er udsigten mod Limfjorden. Book endelig en fremvisning.