Denne velholdte villa ligger i den idylliske landsby Strandby – et perfekt valg for friluftsfamilien. Området byder på nem adgang til Uhrehøj Plantage med flere vandre- og MTB-ruter, åbne marker og kort afstand til Limfjorden. Farsø nås på blot 10 minutter i bil, og stranden ved Ertebølle kan nås på under 15 minutter på cykel.
Villaen, der er opført i 1950, fremstår som en solid og velbygget bolig i tre plan. På den 710 kvadratmeter store grund finder du, ud over boligen, også en carport med skur. Til de lidt varmere dage kan du nyde haven fra den overdækket terrasse med direkte udgang fra huset.
Indvendigt byder villaen på en gennemtænkt planløsning med lyse og funktionelle rum. I stueplan finder du en hyggelig opholdsstue, et værelse, et badeværelse samt et praktisk køkken med adgang til haven og en overdækket terrasse. Førstesalen rummer to værelser og et mindre repos, mens den opvarmede kælder tilbyder flere disponible rum med mange anvendelsesmuligheder, herunder mulighed for at etablere endnu et badeværelse. Opvarmningen sker via jordvarme, hvilket sikrer en moderne og energieffektiv løsning.
Haven er nem at vedligeholde og byder både på en mindre forhave og en hyggelig baghave med frugttræer, drivhus og græsplæne – perfekt til afslapning, leg og udendørs aktiviteter. En bolig, der indbyder til både familieliv og naturoplevelser.