Sofie Brahes Vej 33,
9300 Sæby

Etplansvilla med unik planløsning i attraktive Vestbyen

Velkommen til Sofie Brahes Vej 33 – en indbydende og rummelig villa med en helt særlig beliggenhed i et attraktivt og fredeligt kvarter i Sæby hvor der er ro, overskuelighed og trygge rammer – et sted hvor børn frit kan lege og færdes i hverdagen.

Fra haven oplever du en skøn, åben fornemmelse med direkte kig til grønne fællesarealer, der indbyder til leg, boldspil og udeliv. Samtidig har du naturen tæt på med Sæbygård Skov inden for kort afstand, hvor der er gode muligheder for både gåture, løb og cykling. Hverdagen glider nemt med kort afstand til skole og golfbane, ligesom indkøb og svømmehal også ligger bekvemt i nærheden. Når du vil nyde bylivet eller en tur til vandet, ligger både Sæbys hyggelige centrum og stranden i en behagelig cykelafstand fra boligen.

Du bydes velkommen i entréen, som giver adgang til boligens opholdsrum. Herefter åbner det imponerende køkkenalrum sig – et rum, hvor lys, luft og arkitektur går op i en højere enhed. Det pæne Multiform-køkken i mahognitræ med en stor køkkenø danner rammen om både madlavning og samvær, og her er god plads til spiseområde, hvor familie og gæster naturligt samles.

Fra alrummet træder du ind i den charmerende, nedsænkede stue, hvor brændeovnen skaber varme og hygge i de kolde måneder. Rummet har en skøn stemning og direkte udgang til den vestvendte terrasse, hvor sommeraftenerne kan nydes i rolige omgivelser. I forlængelse heraf ligger forældreafdelingen med et stort værelse og eget badeværelse, som giver en privat og rolig base i boligen.

I en anden del af huset finder du endnu en stue, som i dag er indrettet som TV-stue – et oplagt samlingspunkt til afslapning og familietid. Også herfra er der udgang til terrassen, hvilket skaber en fin sammenhæng mellem inde- og udeliv.
Boligen rummer desuden tre gode værelser, som er samlet i deres egen afdeling, og som kan indrettes præcis efter behov. Herudover får du et fint og indbydende badeværelse, som fremstår pænt og funktionelt.

Derudover får du et praktisk bryggers med god opbevaringsplads og rum til alt det praktiske i hverdagen som vasketøj, overtøj og sko.

Til boligen hører også en stor garage på 35 m² samt et skur med fin plads til opbevaring.

Udenfor venter en skøn have med flere hyggelige terrasser og opholdszoner, hvor du kan følge solendagen igennem. Den ene udstyret med markise, så der også er mulighed for skygge på varme dage.

Her får du en rummelig og velindrettet villa med masser af lys, en fantastisk tilbygning og en beliggenhed, der kombinerer natur, byliv og trygge rammer på bedste vis. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – og oplev boligen med egne øjne