Solsbækvej 106,
9300 Sæby

Fuldmuret villa tæt på vandet

Villaen på Solsbækvej 106 har en fantastisk beliggenhed i den sydlige del af Sæby, tæt ved stranden. Huset er placeret for enden af en blind stikvej, tæt på skole, offentlig transport, børnehave og meget mere. Centrum af byen er blot en kort cykeltur væk, så du har nemt til specialbutikker, hyggelige caféer og restauranter.
Villaen er opført i 1985 i gode kvalitetsmaterialer. Et godt eksempel er, at villaen er fuldmuret, og her er generelt valgt lyse og tidløse materialer. Senest er der i 2022 indsat luft-til-luft varmepumpe, og inventaret på det store badeværelse er udskiftet til klassiske badmøbler fra Hanstholm Køkken.

Boligen har en virkelig god planløsning bestående af forældreafdeling med eget badeværelse, køkkenalrum, to værelser og endnu et badeværelse, et praktisk bryggers, spisestue og stue. I bryggerset er der i nyere tid installeret vandvarmebeholder. Der er gulvvarme i køkkenet og på de to badeværelser. Herudover venter en dejlig sydvestvendt terrasse, hvoraf en del er overdækket. Tilbage inde i boligen skal det nævnes, at der er opsat nye blandingsbatterier på badeværelset ved entréen samt nyt toilet.

Haven har en både overskuelig og samtidig god størrelse, og den vender godt mod syd og vest. Her er både æble- og blommetræer og en god størrelse græsplæne. Bilen parkeres nemt i carporten, og der er et praktisk og isoleret skur i forlængelse heraf.

Kontakt Mæglerhuset allerede i dag - vi glæder os til at fremvise denne velholdte og velplacerede bolig på Solsbækvej 106

Kontantpris 1.795.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud