Kajsvej 28, Lyngså
9300 Sæby

Indbydende sommerhus med masser af sjæl i det attraktive Sønderklit

Velkommen til Kajsvej 28 – et fantastisk sommerhus i det attraktive Sønderklit ved Lyngså.

Kajsvej ligger fredeligt placeret i det hyggelige sommerhusområde, omgivet af skov og hede og med den brede, børnevenlige sandstrand ved Kattegat inden for kort afstand. Her får du ro, natur og ægte sommerstemning med gode stisystemer i området og nem adgang til vandet. Samtidig er der kun en kort køretur til både Sæby og Frederikshavn, hvor du finder indkøb, caféer og byliv, når du får lyst til lidt mere puls.

Sommerhuset har gennem tiden fået flere flotte tilbygninger, som giver boligen et helt særligt udtryk med masser af sjæl og en planløsning, der indbyder til samvær med både familie og venner. Her er god plads – både inde og ude – og rammerne er skabt til hyggelige ferier året rundt.

Du bydes velkommen i en lys og rummelig entré med god plads til overtøj og sko. Her fornemmer du straks den indbydende stemning, som fortsætter ind i boligens stue og køkken, der ligger i åben forbindelse. Køkkenet fremstår velholdt og funktionelt med god bord- og opbevaringsplads, og opholdsstuen rummer plads til både en dejlig spiseafdeling og en afslappende sofakrog. Her sørger brændeovnen for varme og hygge på de køligere dage, og fra stuen er der direkte udgang til den skønne, overdækkede terrasse, som forlænger sommeren og giver læ på de lune aftener.

I forlængelse heraf ligger boligens andet store alrum – en fantastisk tilbygning og et naturligt hjerterum. Her er loft til kip og et skønt lysindfald, som giver rummet en helt særlig atmosfære og masser af plads til leg, spil eller større sammenkomster.

Derudover byder sommerhuset på tre gode værelser samt en hems, hvor der nemt kan etableres ekstra sovepladser. Badeværelset er stort og lækkert med sauna og gulvvarme under flisegulvet, og dertil kommer et fint gæstetoilet.

Udenfor venter den sydvendte, overdækkede terrasse, hvor solen kan nydes i læ det meste af dagen, samt endnu en mindre terrasse på den anden side af huset. Grunden er omkranset af store træer, som skaber en privat og ugeneret oase midt i naturen.

Til boligen hører carport og et fint, isoleret udhus opført i 2009 – perfekt til opbevaring, hobby eller ekstra plads efter behov.

Her får du et rummeligt og stemningsfuldt sommerhus i et af områdets mest eftertragtede sommerhusområder – klar til nye minder ved Kattegat. Book en fremvisning i dag og kom ud og mærk stemningen selv!

Kontantpris 1.545.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud