Velkommen til Vinkelvej 7A – en sjældent udbudt villa i den gamle del af Sæby, hvor historisk charme møder moderne komfort. Her får du en indflytningsklar bolig med en gennemtænkt indretning, skønne opholdsrum og en helt særlig beliggenhed tæt på både byliv og vand.
Vinkelvej 7A har en attraktiv beliggenhed i den gamle bydel i Sæby, hvor charmerende brostensgader, hyggelige bindingsværkshuse og den maritime stemning skaber helt særlige omgivelser. Her bor du blot få minutters gang fra den hyggelige gågade med specialbutikker, caféer og restauranter, ligesom havnen, stranden og den smukke strandpromenade ligger lige i nærheden.
Boligen gennemgik en omfattende renovering i 2012 med tegninger og renovering udført af Carsten Kirkegaard. Sammen med de løbende opdateringer både inde og ude har det skabt en bolig, som i dag fremstår både indflytningsklar og særdeles indbydende.
Du bydes velkommen i en rummelig entré, som glider naturligt sammen med et praktisk og diskret bryggers. Her får du gode opbevaringsløsninger, indbyggede vaskefaciliteter og en funktionel hverdag allerede fra første skridt ind ad døren.
Videre åbner boligens skønne køkken-alrum og stue sig op i ét stort, sammenhængende opholdsrum, der bliver hjemmets naturlige samlingspunkt. Dagslyset strømmer ind fra flere sider og skaber en lys og varm atmosfære, mens de smukke trægulve og den indbyggede pejs tilfører rummet masser af karakter. Køkkenet fremstår lyst og elegant med lyse fronter, en flot bordplade i træ og alt, hvad du har behov for i hverdagen. I forlængelse af køkkenet er der god plads til et hyggeligt spiseområde, hvor morgenkaffen eller hverdagens måltider kan nydes, og når vejret viser sig fra sin bedste side, kan terrassedørene åbnes, så opholdsrummet forlænges ud i det fri.
Stueplan rummer desuden et stort soveværelse med indbyggede skabe, et værelse samt et flot badeværelse med gulvvarme.
På førstesalen finder du et stort multirum med mange anvendelsesmuligheder. Rummet egner sig oplagt som en hyggelig opholdsstue, og herfra er der direkte udgang til en skøn sydvendt altan, hvor solen kan nydes dagen igennem. Førstesalen byder desuden på endnu et rummeligt værelse med gode indretningsmuligheder.
Udendørs fortsætter de gode rammer med en stor terrasse, der indbyder til hyggelige stunder under åben himmel. Haven er anlagt med både køkkenhave og drivhus, så der er rig mulighed for at dyrke egne grøntsager og blomster, mens den fælles gårdhave skaber endnu et hyggeligt uderum.
Til ejendommen hører en fin carport med tilhørende udhus samt endnu et større udhus, der giver masser af muligheder for opbevaring, værksted eller hobbyaktiviteter.
Vinkelvej 7A er en bolig med en helt særlig charme, hvor en omfattende renovering, moderne komfort og en enestående beliggenhed i den gamle del af Sæby går op i en højere enhed. Kontakt Mæglerhuset og book en fremvisning.