Stellavej 14, Kettrup
9480 Løkken

Rummeligt sommerhus tæt på stranden i Kettrup Bjerge

Velkommen til Stellavej 14 – et attraktivt og rummeligt sommerhus med en skøn beliggenhed i Kettrup Bjerge. Her får du en placering midt i Vestkystens smukke natur. Området er kendt for sine høje klitter, åbne vidder og rolige atmosfære, og fra boligen er der blot cirka 10 minutters gang til stranden, hvor Vesterhavet byder på brede sandstrande, frisk havluft og smukke solnedgange. I nærområdet finder du også det naturskønne område Lille Norge, som indbyder til dejlige gåture. Samtidig ligger både Løkken og Blokhus inden for kort afstand, hvor du kan nyde caféer, restauranter og byliv – særligt i sommerhalvåret.

Sommerhuset er opført i 1999 og byder på hele 134 veludnyttede kvadratmeter med en fantastisk rumfornemmelse og højt til loftet. Her er gode udlejningsmuligheder, hvilket gør boligen oplagt både som fristed og investering.

Du bydes velkommen i entréen, som leder ind til et skønt køkkenalrum. Køkkenet fremstår pænt og funktionelt med god plads til madlavning, og i åben forbindelse ligger spiseafdelingen, hvor en charmerende karnap sikrer et dejligt lysindfald og skaber en hyggelig ramme om måltiderne.

En halvmur adskiller køkkenalrummet fra den store opholdsstue, som byder på en indbydende og rummelig atmosfære. Her lukker et imponerende vinduesparti fra gulv til loft masser af naturligt lys ind, og brændeovnen bidrager til den klassiske sommerhusstemning. Rummet giver rig mulighed for at indrette både opholds- og hyggeområde til familie og gæster.

Boligen rummer hele fem værelser samt en hyggelig hems, som giver ekstra sovepladser eller opbevaringsmuligheder – perfekt til både familie og udlejning. Der er to badeværelser i boligen, hvoraf det største byder på både spabad og sauna, så der er gode muligheder for afslapning efter en dag ved stranden. Der er gulvvarme i de rum, hvor der er klinker, hvilket giver ekstra komfort.

Sommerhuset er placeret på en dejlig stor grund, og udenfor venter en flot træterrasse, der strækker sig næsten hele vejen omkring huset. Her er både overdækket areal og gode muligheder for at finde sol, skygge og læ.

Her får du et rummeligt og indbydende sommerhus i naturskønne omgivelser med masser af plads og gode muligheder. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig boligen.

Kontantpris 2.995.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud