Velkommen til Sælvej 3 i Ulstrup – et flot opdateret og indflytningsklart sommerhus med kort afstand til Løkken og Vesterhavet.
Sælvej 3 ligger i et roligt og naturskønt område lige uden for Løkken. Her får du åbne vidder, frisk havluft og masser af fred omkring dig, samtidig med at du kun har få minutters kørsel til Vesterhavet og Løkkens hyggelige byliv med caféer, specialbutikker, Action House og indkøb. Området er præget af landlige omgivelser og en afslappet stemning, hvor naturen bliver en naturlig del af hverdagen – den perfekte kombination af ro og liv.
Sommerhuset fremstår fuldstændig indflytningsklart og er løbende opdateret med sans for både funktionalitet og æstetik. I 2022 er der installeret et nyt køkken fra Vordingborg, vinduerne er skiftet i 2008, og huset er udstyret med nyere varmepumpe samt flere solide forbedringer, der sikrer en komfortabel og tidssvarende fritidsbolig.
Du bydes velkommen i en rummelig entré med god plads til overtøj og sko, som samtidig fungerer som fordelingsgang til boligens rum. Planløsningen er overskuelig og velfungerende – lige til at gå til.
Herefter åbner boligens store køkken-alrum og stue sig op i ét sammenhængende, lyst opholdsrum. Det nyere Vordingborg-køkken står elegant i en smuk grå nuance og byder på god skabsplads samt en praktisk detalje med låsbare skabe – ideelt hvis huset ønskes udlejet. I naturlig forlængelse ligger spisepladsen og sofaområdet med brændeovn, der skaber varme og stemning på kølige aftener. De store vinduespartier trækker lyset ind og giver direkte udgang til den overdækkede terrasse, så inde- og udeliv smelter naturligt sammen. Boligen rummer desuden tre fine værelser samt et opdateret badeværelse.
Udendørs venter en skøn terrasse, hvor solen kan nydes dagen lang, mens den overdækkede del giver mulighed for skygge og læ. Haven er dejlig og privat og indbyder til leg, afslapning og hyggelige sommerdage. Til ejendommen hører et isoleret udhus, som med fordel kan anvendes som anneks eller aktivitetsrum, samt en carport.
Sælger er ved få udbedret tilstandsrapporten samt ved få skiftet to vinduer i stuen, hvor I det ene bliver skiftet til en dobbelt havedør så man har flere udgange til terrassen.
Her får du et moderne og velopdateret sommerhus i fredelige omgivelser – tæt på både strand, byliv og oplevelser i Løkken. Et sommerhus der skal opleves – kontakt Mæglerhuset for en fremvisning.