Velkommen til Holstvej 24 – en helt særlig og charmerende stråtækt ejendom med et stort udlejningspotentiale og en attraktiv beliggenhed midt i Blokhus. Her får du to matrikler, flere selvstændige bygninger og en sjælden mulighed for at kombinere egen feriebolig med attraktive udlejningsmuligheder.
Holstvej 24 har en attraktiv og central beliggenhed i hjertet af Blokhus, hvor du har det bedste af den populære ferieby lige uden for døren. Her er kort afstand til de brede sandstrande ved Vesterhavet, hyggelige caféer, restauranter, specialbutikker og det stemningsfulde byliv, som gør Blokhus til noget helt særligt året rundt. Samtidig er du omgivet af den smukke natur med klitter, plantager og gode stisystemer, der indbyder til gå- og cykelture.
Her får du en helt særlig ejendom, som består af to matrikler, der sælges samlet – Holstvej 24 og den tilhørende grund Holstvej 24A med garage. Ejendommen rummer et charmerende hovedhus, et separat poolhus samt en gæsteafdeling, der er indrettet med et gæstehus indeholdende to værelser, og et gæstehus med fælles stue og køkken samt separat lejlighed på første sal. Gæstehusene kan nemt adskilles fra hovedhuset, hvilket giver mulighed for at udleje det hele samlet eller de enkelte enheder hver for sig. En fleksibel løsning med et særdeles attraktivt udlejningspotentiale.
Hovedhuset byder dig velkommen i en rummelig og indbydende entré, hvor den hyggelige atmosfære og ejendommens charme straks mærkes.
Køkkenet fremstår velholdt og indbydende med flotte detaljer, gode arbejdsflader og masser af opbevaringsplads. Her er alle de faciliteter, du har behov for i hverdagen.
Fra køkkenet føres du videre ind i den store og hyggelige spisestue, hvor der er god plads til at samle familie og venner omkring middagsbordet. I åben forbindelse hertil ligger den stemningsfulde opholdsstue, hvor brændeovnen skaber både varme, hygge og karakter.
Stueplanen rummer desuden et stort soveværelse, to badeværelser – heraf et rummeligt badeværelse med badekar samt et mindre badeværelse – ligesom et praktisk bryggers fuldender etagen.
På førstesalen finder du et stort multirum, som giver mange indretningsmuligheder, hvad enten du ønsker ekstra opholdsrum, aktivitetsrum eller hjemmekontor. Hertil kommer tre regulære værelser samt endnu et badeværelse.
Som en ekstra kvalitet hører der til stuehuset et separat poolhus med indendørs swimmingpool, sauna, bad og toilet. Her får du de perfekte rammer om afslapning og wellness – både til eget brug og som en attraktiv kvalitet for feriegæster.
Udenfor venter flere skønne terrasseområder, hvor solen kan nydes dagen igennem. Samtidig byder den store grund på masser af plads til leg, afslapning og udeliv i private omgivelser.
Holstvej 24 er en sjælden mulighed for at erhverve en karakterfuld stråtækt ejendom med poolhus, gæstehuse, tilhørende grund og et betydeligt udlejningspotentiale – alt sammen på en af Blokhus' mest attraktive adresser. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig denne helt unikke ejendom.