Fælledvej 72,
9493 Saltum

Flot og indbydende villa i hjertet af Saltum

Velkommen til Fælledvej 72 – en flot og indbydende villa med en attraktiv beliggenhed i Saltum. Her får du en veldisponeret familievilla med lyse opholdsrum, en separat voksenafdeling og skønne udearealer.

Fælledvej 72 ligger perfekt placeret i hjertet af Saltum med kort afstand til både indkøb, skole, foreningsliv og børnehave. Her får du en hverdag, der hænger nemt sammen. Samtidig er du omgivet af smuk natur med Nols Sø lige i nærheden, og på blot ti minutter kan du stå ved Vesterhavet og mærke sandet mellem tæerne. En beliggenhed, der kombinerer det praktiske med det naturskønne.

Boligen er opført i 2010 og fremstår særdeles velholdt med et gennemført materialevalg. Her er gulvvarme overalt og kvalitetsinventar fra Designa, som skaber en flot rød tråd gennem hele hjemmet. Resultatet er en moderne og indflytningsklar bolig, hvor både komfort og funktionalitet er tænkt ind i alle rum.

Du bydes velkommen i en lys og rummelig entré, som giver et fantastisk førstehåndsindtryk af boligen. Herfra finder du boligens praktiske bryggers med vaskefaciliteter, god plads til overtøj og sko samt masser af opbevaringsplads.

For enden af entréen åbner boligens store og lyse køkken-alrum sig op. Her får du et elegant Designa-køkken med en flot køkkenø, som både skaber gode arbejdsforhold og indbyder til hyggelige samtaler under madlavningen. I forlængelse af køkkenet er der god plads til et stort spiseområde, hvor familien kan samles til hverdag og fest. Fra alrummet har du direkte udgang til terrassen, så sommerens måltider let kan rykkes ud under åben himmel.

I åben forbindelse med køkken-alrummet ligger den lyse og luftige opholdsstue. De store vinduespartier sikrer et skønt lysindfald og skaber en varm og indbydende atmosfære. Her er god plads til en hyggelig sofaafdeling, hvor familien kan samles og nyde rolige stunder sammen.

Videre ind byder boligen på en separat voksenafdeling med et stort soveværelse, tilhørende walk-in closet og et lækkert badeværelse. Derudover får du to gode værelser med fine indretningsmuligheder samt endnu et flot badeværelse, som matcher boligens gennemførte stil.

Udenfor venter en skøn og aflukket have med en fantastisk terrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Her er de perfekte rammer til både afslapning, leg og hyggelige grillaftener med familie og venner.

Til boligen hører en fin carport samt et stort udhus, der giver god plads til opbevaring, værksted eller hobby.

Fælledvej 72 er en moderne og indflytningsklar villa, hvor kvalitet, komfort og en attraktiv beliggenhed går hånd i hånd. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig boligen.

Kontantpris 2.495.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud