Velkommen til Brorsonsvej 36 – en indflytningsklar og gennemrenoveret etplansvilla med en fredelig beliggenhed på en stille villavej i hyggelige Elling. Her får du både ro, natur og en hverdag tæt på byens faciliteter. Du bor i naturskønne omgivelser med kort afstand til Elling Plantage, hvor du kan nyde skovens ro, shelterpladser og flotte ruter langs Elling Å. Derudover er der nem adgang til både Frederikshavn og Strandby – og ikke mindst de dejlige strande langs kysten.
Huset har siden 2017 gennemgået en omfattende renovering, hvor der er lagt vægt på både funktionalitet og æstetik. Alt el er udskiftet i 2017, og samme år blev der installeret stilrent inventar fra Kvik i køkken, badeværelse, bryggers og soveværelse – hvilket skaber en flot, rød tråd i boligens udtryk. Troldtektlofter med spots og gulvvarme i køkken, badeværelse og bryggers bidrager til en moderne og komfortabel atmosfære.
Du bydes velkommen via det praktiske bryggers med god opbevaringsplads og vaskefaciliteter. Herfra træder du ind i det lyse og åbne køkkenalrum, hvor det stilfulde køkken med halvø og samtaleplads giver masser af mulighed for at samles om madlavningen. I åben forbindelse ligger stuen, der har god plads til både spisebord og sofaområde – og brændeovnen bidrager med både varme og hygge.
Boligen rummer et stort soveværelse med tilhørende walk-in closet samt et ekstra værelse med egen udgang – perfekt til gæster eller hjemmekontor. Badeværelset er moderne og indrettet med gode materialer.
Udenfor venter en dejlig, lukket have med flere hyggelige opholdssteder. Den overdækkede terrasse er delvist afskærmet, så du kan nyde udelivet uanset vejret. Den flot anlagte sø med karper giver haven et helt særligt præg, og det store værksted giver gode muligheder til hobby eller opbevaring. I 2018 blev både skur, overdækket terrasse og flisebelægning i indkørsel og terrasse lavet. I samme forbindelse blev der lavet nye faskiner.
Brorsonsvej 36 er et oplagt valg for dig, der ønsker en velholdt og moderne bolig i naturskønne rammer – og samtidig tæt på by og hverdagens bekvemmeligheder. Kontakt os i dag for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig boligen.
OBS: Ønsker man ikke havedammen er sælger indstillet på at fjerne denne efter nærmere aftale.