Velkommen til Brorsonsvej 38 – en rummelig og velholdt villa med en rolig beliggenhed i hyggelige Elling. Her bor du på en stille villavej med kort afstand til både by og natur, og hvor Ellings Plantage byder på shelterpladser, naturruter og skønne gåture langs Elling Å. Der er også gode, lokale faciliteter lige i nærheden – herunder indkøb, specialforretninger, børnehave og idrætscenter. Desuden har du nem adgang til både Frederikshavn, Strandby og de skønne strande langs kysten.
Villaen er løbende renoveret og fremstår i flot stand med mange opdateringer, der gør den helt klar til indflytning. Her er blandt andet installeret fjernvarme i 2024, skiftet vinduer (alle undtagen fire) i 2021, lagt nyt gulv samme år og opsat brændeovn – også i 2021. Samtidig blev den tilhørende garage renoveret i 2024.
Boligen rummer 170 kvm og er ideel til familien. Du bydes velkommen i en rummelig entré med god plads til sko og overtøj, og videre fremme finder du husets hjerte – det flotte Designa-køkken fra 2020. Det fremstår stilrent med hvide, grebsfrie fronter, mørk bordplade og god plads til både madlavning og opbevaring. I forlængelse af køkkenet er en hyggelig spiseplads. Den store, lyse stue ligger lige ved siden af og byder på god plads til både spisebord og sofahjørne. Brændeovnen skaber varme og stemning, og halvdelen af stuen er udstyret med gulvvarme.
Huset har fire gode værelser, hvoraf det ene er et gennemgangsværelse til badeværelset og derfor oplagt som kontor. Badeværelset er fra 2021 og fremstår moderne og stilfuldt med gulvvarme. Derudover er der et fint gæstetoilet – også med gulvvarme – samt et praktisk bryggers.
Haven er lukket og ugeneret med flere solrige kroge og et skønt terrassemiljø, hvor du kan nyde udelivet i fredelige omgivelser.
Brorsonsvej 38 er for dig, der ønsker en rummelig og moderne bolig i et trygt lokalsamfund tæt på både natur og by. Kontakt os for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig rundt.