Velkommen til Tuenvej 63 – en rummelig etplansvilla med en skøn beliggenhed i hyggelige Elling. Her bor du med kort afstand til hverdagens bekvemmeligheder og samtidig tæt på de naturskønne omgivelser, som kendetegner området. I Ellings Plantage kan du nyde gåture langs åen, tage på sheltertur eller udforske de mange smukke ruter. I nærområdet finder du desuden indkøb, specialforretninger, børnehave og idrætscenter, og med nem adgang til Frederikshavn, Strandby og de dejlige strande langs kysten får du det bedste fra både by og natur.
Boligen rummer hele 208 kvadratmeter i ét plan og byder på god plads til den pladskrævende familie. Vinduerne er udskiftet til træ/alu i 2018, og planløsningen er både funktionel og velfungerende.
Entréen byder velkommen og giver adgang til boligens rum. Videre inde i hjemmet finder du køkkenet, som fremstår pænt og funktionelt med hvide fronter, der giver et enkelt og tidløst udtryk. Her er god plads til både madlavning og en spiseafdeling, og det tilstødende viktualierum giver ekstra opbevaringsplads.
Opholdsstuen fremstår charmerende med et fint fletparketgulv, der tilfører rummet varme og karakter. Her er god plads til både spisebord og sofaområde, så rummet naturligt samler familien i hverdagen. Fra stuen er der direkte udgang til haven, og samtidig åbner rummet op til en hyggelig pejsestue, som fungerer som et ekstra opholdsrum med kig til haven og en mere rolig og afslappet stemning.
Boligen rummer fem gode værelser, hvilket giver fleksible indretningsmuligheder. Det ene værelse er oplagt som forældresoveværelse med integreret walk-in closet og direkte udgang til en solrig terrasse. Derudover får du et fint badeværelse med hvide klinker samt et gæstetoilet. De to bryggerser giver god plads til opbevaring og gør hverdagen ekstra praktisk.
Udenfor venter en dejlig, sydvendt have med mange solrige timer. Her finder du flere terrassemiljøer, som giver mulighed for at indrette hyggelige opholdssteder og nyde udelivet i rolige omgivelser. Til boligen hører desuden garage.
Her får du en rummelig villa med masser af plads, en god planløsning og en attraktiv beliggenhed tæt på naturen – et hjem, der passer perfekt til familielivet. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning.