Velkommen til Otto Ruds Vej 3 – en charmerende gulstensvilla med attraktiv beliggenhed i det populære Søheltekvarter, hvor rolige villaveje, grønne omgivelser og nem adgang til byen går hånd i hånd. Her bor du tæt på hverdagens nødvendigheder som indkøb, skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter, samtidig med at Frederikshavns centrum er let tilgængelige. Området byder også på gode stisystemer og grønne arealer, som indbyder til gåture, løbeture eller en stille stund i det fri. Gennem årene er der foretaget flere væsentlige forbedringer og huset fremstår velholdt.
Du bydes velkommen i en rummelig entré, der er forenet med boligens praktiske bryggers. Her er der god plads til overtøj, sko og hverdagens gøremål, og rummet fungerer naturligt som boligens daglige indgang.
Videre ind i boligen mødes du af et lyst og rummeligt køkken. Det nyere Kvik-køkken fremstår med fine, lyse fronter og masser af skabsplads, og der er plads til en mindre spiseplads – et oplagt sted at nyde morgenkaffen og starte dagen i roligt tempo.
Fra køkkenet har du adgang til en fordelingsgang med god skabsplads, som binder boligen fint sammen og giver adgang til husets øvrige rum.
Boligen byder på to store og lyse stuer. Fra spisestuen har du direkte udgang til en skøn sydvendt terrasse, som forlænger opholdsrummene i de varme måneder. Den store opholdsstue giver masser af plads til hyggeligt samvær med familie og venner, og pejsen bidrager med ekstra varme og stemning, når årstiden kalder på det.
Derudover rummer boligen et stort soveværelse samt tre gode værelser, som giver mange indretningsmuligheder, hvad enten der er behov for børneværelser, kontor eller hobbyrum. Hertil kommer to badeværelser, begge med gulvvarme og separat bruseniche, hvilket giver ekstra komfort i hverdagen.
Udenfor får du – udover den dejlige terrasse – en stor og skøn have, som indbyder til masser af udeliv, leg og afslapning i private rammer. Til boligen hører desuden et praktisk skur samt en stor garage, der giver god plads til både bil, opbevaring og hobbyprojekter.
Alt i alt en indbydende og velholdt villa i et attraktivt kvarter, hvor rammerne er sat for både familieliv og en komfortabel hverdag. Kontakt os i dag og book en fremvisning – vi glæder os til at vise dig rundt!