Emilievej 52,
9900 Frederikshavn

Moderniseret byhus med kælder og skøn have

Velkommen til Emilievej 52 – et moderniseret og charmerende byhus med attraktiv beliggenhed i Frederikshavn.

Emilievej ligger i et roligt og attraktivt villakvarter, hvor hverdagen glider let, og omgivelserne er trygge. Her bor du tæt på indkøb, skole og daginstitutioner, samtidig med at grønne områder og fritidsaktiviteter er inden for kort afstand. Området er kendetegnet ved hyggelige villaveje og en god blanding af familier og par, hvilket skaber en rar og velfungerende stemning. Her får du en beliggenhed, der kombinerer ro og nærhed til byens faciliteter på fineste vis.

Boligen er gennemgribende renoveret i 2015/16 og fremstår i dag indbydende, moderne og velholdt. Køkkenet blev opdateret i 2018 med et lækkert Designa-køkken, og i 2020 blev både tag og tagrender skiftet – alt sammen med til at sikre en bolig, hvor de store poster allerede er taget hånd om.

Du bydes velkommen i en indbydende og rummelig entré med god plads til overtøj og sko. Allerede her fornemmer du den luftige atmosfære og den gennemførte stil, som kendetegner hele boligen.

Herfra åbner boligens lyse stue sig op – hjemmets naturlige samlingspunkt. Et indbydende opholdsrum med god plads til både et stort spiseområde og en hyggelig sofakrog, hvor familie og venner kan samles. Det fine lysindfald og rummets gode proportioner skaber en stemning, der indbyder til samvær og rolige stunder.

Fra stuen er der åben forbindelse til det elegante og stilrene køkken, som fremstår med lyse fronter og masser af opbevaringsplads. Her er der mulighed for at etablere en mindre spiseplads – perfekt til morgenkaffen eller de hurtige hverdagsmåltider.

Stueetagen fuldendes af et fint og praktisk gæstetoilet.

På førstesalen finder du tre gode og rummelige værelser – herunder et dejligt soveværelse og to værelser med mange indretningsmuligheder, hvad enten der er behov for børneværelser, kontor eller gæsterum. Hertil kommer et lyst og lækkert badeværelse med separat bruseniche.

Boligen byder også på en rigtig fin kælder med tre store disponible rum, der giver masser af fleksibilitet. Her er oplagte muligheder for hobbyrum, opbevaring eller noget helt tredje– og her finder du desuden fine vaskefaciliteter.

Udendørs venter flere skønne terrasseområder og en dejlig, aflukket have, som skaber perfekte rammer for udeliv i private omgivelser. Her kan du nyde solen dagen igennem og samle familie og venner til hyggelige sommeraftener.

Til boligen hører et praktisk skur samt en fin carport, der gør hverdagen nem og funktionel.

Her får du et gennemrenoveret og stemningsfuldt byhus med god plads både inde og ude – i et attraktivt kvarter tæt på det hele. Book en fremvisning i dag – vi glæder os til at vise dig rundt!

Kontantpris 1.495.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud