Her får du en unik, arkitekttegnet villa på hele 218 m². Boligen ligger højt og attraktivt med en skøn udsigt over Frederikshavn og havet – samtidig med at du bor fredeligt og naturnært blot få kilometer fra centrum. Fra Kilden er der desuden kort afstand via stisystem til både Bangsbo og Vandværksskoven, som indbyder til gå-, løbe- og cykelture.
Allerede i den rummelige entré mærkes boligens gode plads, og herfra åbner hjemmet sig mod et imponerende køkken-alrum. Det lyse, moderne køkken har et stilrent design med stor køkkenø og mulighed for siddepladser. Loftvinduer og den flotte loftshøjde skaber et fantastisk lys, mens alrummet rummer både spiseplads og et mindre sofaarrangement.
Herfra er der adgang til endnu et skønt opholdsrum på første sal, som kan indrettes som spisestue eller lounge. Store vinduespartier trækker udsigten helt ind i rummet, og herfra træder I direkte ud på terrassen, hvor havudsigten virkelig kommer til sin ret.
Stuen ligger let tilbagetrukket, adskilt af en halvmur og et mindre niveauskift, hvilket skaber en hyggelig og stemningsfuld opholdszone. Brændeovnen er et naturligt samlingspunkt, og videre herfra ligger endnu en spisestue med store vinduespartier og direkte udgang til en overdækket terrasse.
Boligen byder på fire gode værelser med mange anvendelsesmuligheder. Det store soveværelse har både walk-in, indbyggede skabe og direkte adgang til eget badeværelse med bruseniche. Hertil kommer endnu et flot badeværelse med både kar og bruseniche samt et praktisk bryggers med god vaskeplads og udgang til gårdhaven.
Udelivet er noget helt særligt. Her får du store lækre terrasser, en dejlig have og et helt lukket gårdhavemiljø med spaområde og udendørs bruser. Det meste af gårdhaven og den overdækkede terrasse er støbt og anlagt med de samme klinker som i alrummet, så her kan man rigtig nyde udearalerne uden at tænke på ukrudt mellem fliserne. Der er plads til både spisebord, grill og loungemøbler – perfekte rammer om lange sommeraftener og afslapning i private omgivelser.
Ejendommen fuldendes af en 53 m² dobbelt carport med 18 m² integreret udhus samt ekstra parkeringsplads lige ved døren.