På Tuenvej 41 får du en stor og stemningsfuld villa på hele 237 kvadratmeter fordelt over to plan. Her er god plads til familielivet, og beliggenheden giver nem adgang til offentlig transport samt en fin afstand til indkøb, skole og legepladser.
Boligen har fjernvarme fra 2024, varmepumpe i stuen fra 2021 og vinduer fra 2007. Køkken, badeværelse og bryggers er fra 2010, og der er gulvvarme i entré, køkken og badeværelse.
Du bliver budt velkommen i en åben og funktionel entré med god plads til både overtøj og sko. Herfra er der adgang til det hyggelige køkken, som byder på masser af skabs- og bordplads samt en fin spiseplads. Flere vinduer sørger for et dejligt lysindfald, mens træloftet med spots tilfører varme og karakter. Herfra er der direkte udgang til terrassen.
Stue/alrummet er et af boligens helt store samlingspunkter. Det rummelige opholdsrum giver plads til både stort spisebord og flere hyggelige sofazoner, mens de brede vinduespartier åbner rummet mod haven. Parketgulve, trælofter og lyse murstensvægge skaber en varm og charmerende atmosfære, og brændeovnen bidrager med ekstra hygge. Den karakterfulde vindeltrappe fører videre til førstesalen.
Stueplan rummer desuden et godt værelse, et rummeligt badeværelse med separat brusekabine samt to praktiske bryggerser med masser af opbevaringsplads og plads til hverdagens praktiske gøremål. Herfra er der også adgang til skur.
På førstesalen venter fire værelser og et repos med gode indretningsmuligheder. De skrå vægge, lyse trælofter og ovenlysvinduer giver et hyggeligt udtryk, og to af værelserne har direkte udgang til hver sin altan med kig over de grønne omgivelser. Etagen rummer også et pænt toilet, som blev renoveret for to år siden.
Udenfor får du en stor og ugeneret have med god plads til både leg, afslapning og hyggelige sommerdage. Flere flisebelagte terrasseområder skaber dejlige rammer om udelivet, mens varieret beplantning giver haven en grøn og indbydende stemning. Hertil kommer carport.
Alt i alt får du en rummelig og charmerende villa med plads til både familieliv, fællesskab og hverdagens behov. Kontakt Mæglerhuset i dag for en fremvisning