Peter Suhrs Vej 14,
9900 Frederikshavn

Renoveret familievilla med fire værelser i Bangsbostrand

For enden af en blind vej i fredelige Bangsbostrand – med Pikkerbakken og Bangsbo Dyrehave tæt på – finder du denne skønne gulstensvilla, der byder på hele 176 kvm moderne boligkomfort, sydvendt terrasse og en dejlig stor grund på 1.033 kvm. Her får du plads til familielivet, stilfulde detaljer og masser af natur lige udenfor døren.

Velkommen til Peter Suhrs Vej 14 – en bolig, hvor stemningen matcher omgivelserne. Boligen er beliggende i et roligt og attraktivt kvarter med godt naboskab, hvor ungerne kan lege trygt, og hvor det er let at finde ro i hverdagen. Samtidig er du kun få minutters kørsel fra Frederikshavns centrum, der byder på alt fra hyggelige caféer og butikker til havnefront, kulturtilbud og et levende foreningsliv.

Villaen er flot renoveret med et lyst, moderne udtryk samt gulvvarme i hele huset. De nye sildebensgulve tilfører varme og elegance, mens de store gulv-til-loft glaspartier sikrer et fantastisk lysindfald – især i det store opholdsrum, hvor køkkenalrum og stue smelter sammen og skaber et naturligt samlingspunkt for familien.

Køkkenet er fra 2023 og veludstyret – med integreret siddeplads, lækre hårde hvidevarer såsom indbygget ovn og mikroovn, quooker og alt, hvad det kræver at gøre både madlavning og hverdagslogistik til en fornøjelse. Dertil kommer et nyt og funktionelt bryggers også fra 2023 med god opbevaringsplads og fire rummelige værelser, så både børn og voksne har mulighed for hver deres private rum. Dertil har boligen to badeværelser, hvilket også er et stort plus for børnefamilien.

Udenfor venter en skøn, sydvendt have med god græsplæne og rigelig plads til både leg og afslapning. Den gode terrasse er tilmed lavet med en overdækning - det oplagte sted at nyde solen i læ for vinden – uanset årstid. Der er også både carport og skur, som fuldender de praktiske rammer omkring hjemmet.

Alt i alt får du her en skøn bolig, hvor komfort, funktionalitet og beliggenhed går hånd i hånd. Et hus, der er lige til at flytte ind i – og som gør hverdagen nem, smuk og tryg.

Lyder det som noget for dig? Så kontakt Mæglerhuset – vi glæder os til at vise dig Peter Suhrs Vej 14.

Kontantpris 2.850.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud