Dalvangen 2, Kilden
9900 Frederikshavn

Velholdt villa med flot udsigt over Frederikshavn og havnen

Velkommen til Dalvangen 2 – en velholdt og indbydende villa, hvor en skøn udsigt over Frederikshavn og havnen, lyse opholdsrum og gode udearealer går hånd i hånd. Her får du 128 m² bolig suppleret af en anvendelig kælder og en stor, grøn grund.

Ejendommen ligger højt i det attraktive Kilden på en 1.082 m² stor grund. Beliggenheden giver ikke blot en flot udsigt mod byen, havnen og vandet, men også udsigt mod skoven og direkte adgang til grønne fællesarealer og stiforbindelser gennem de naturskønne omgivelser. Her bor du med naturen tæt på og samtidig i overskuelig afstand til Frederikshavns mange tilbud.

Indenfor mødes du af en velindrettet bolig med et dejligt lysindfald. Et af hjemmets naturlige samlingspunkter er det store køkken-alrum, hvor det moderne JKE-køkken er indrettet med stilrene elementer og en stor køkken ø, der giver god arbejdsplads. Her er samtidig plads til spisebordet, og fra rummet er der direkte udgang til terrassen, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes.

Ved siden af ligger den store og lyse stue med god plads til både sofagruppe og andre hyggelige opholdszoner. Brændeovnen tilfører varme og stemning, mens det brede vinduesparti åbner rummet mod omgivelserne og giver et flot kig over Frederikshavn, havnen og vandet.

Stueplanet rummer desuden tre gode værelser. Soveværelset har god skabsplads og direkte udgang til terrassen, mens de øvrige værelser kan indrettes som eksempelvis børneværelse, gæsteværelse eller hjemmekontor. Hertil kommer et rummeligt badeværelse med bruseniche.

Kælderen føjer mange ekstra kvadratmeter og anvendelsesmuligheder til boligen. Her finder du blandt andet badeværelse med bruseniche, et stort og funktionelt vaskerum samt flere disponible rum med gode muligheder for opbevaring og hobby. Den integrerede garage giver samtidig direkte adgang til boligen.

Udenfor fortsætter de dejlige rammer med grønne plæner og flere gode terrassemiljøer, hvoraf det ene er delvist overdækket. Hertil kommer et rummeligt udhus på 37 m² fra 2016 med god plads til eksempelvis værksted eller opbevaring.

Dalvangen 2 er kort sagt en velholdt villa med god plads, skønne omgivelser og en udsigt, der bestemt fortjener at opleves. Kontakt Mæglerhuset og book en fremvisning.

Kontantpris 2.445.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud