Velkommen til Allinggårdsvej 96 – en helt særlig landejendom med natur, ro og masser af plads omkring dig.
Ejendommen ligger helt ugeneret i naturskønne omgivelser, omgivet af skov og åbne marker. Allerede på vej ned ad den flotte allé fornemmer du den landlige stemning og den særlige ro, der kendetegner stedet. Grunden strækker sig over knap fem hektar og byder blandt andet på en mindre sø, hyggelige stier gennem området og cirka 250 meter åbred langs Gudenåen. Her får du med andre ord naturen helt tæt på og rig mulighed for at nyde udelivet på egen grund.
Midt i de grønne omgivelser ligger det særdeles velholdte stuehus, som rummer hele 246 kvadratmeter bolig fordelt på to plan. Huset byder på masser af charme og en indbydende atmosfære, hvor fine detaljer er med til at understrege ejendommens landlige karakter.
Du træder ind i en rummelig entré med trappe til førstesalen. Videre venter den store og indbydende stue, hvor der er rigelig plads til at samle både familie og venner. Her kan du indrette flere hyggelige miljøer med både spiseafdeling og sofaområde, mens synlige bjælker, rå murstensvægge og brændeovn tilfører varme og karakter til rummet.
Køkkenet passer flot ind i husets stil med lyse fyldningslåger og et klassisk udtryk. Her er gode rammer om madlavningen, og i forlængelse er der plads til at indrette et hyggeligt spiseafsnit til hverdagens måltider. Dertil kommer et praktisk viktualierum, som giver ekstra plads til opbevaring. Stueplan fuldendes af et badeværelse samt et stort bryggers med god plads til hverdagens praktiske gøremål.
På førstesalen finder du fire gode værelser. De to største soveværelser har hver udgang til egen altan, hvorfra de fredelige omgivelser kan nydes. Etagen byder desuden på et walk-in closet samt et stort badeværelse, der er renoveret og fremstår lyst og opdateret.
Ejendommen byder også på meget velholdte udbygninger med masser af anvendelig plads. Her er gode muligheder for at indrette værksted, garage, opbevaring eller skabe rammer om den pladskrævende hobby.
Omkring huset venter en skøn og velanlagt have, der smelter naturligt sammen med den store grund. Flere gode terrassemiljøer giver mulighed for at finde den helt rette plads til udelivet, og et overdækket areal skaber ekstra gode rammer for lange stunder udendørs.
Her får du en særdeles velholdt ejendom med god plads både inde og ude og en helt unik naturgrund. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning, og oplev ejendommen og de naturskønne omgivelser på egen hånd.