Egevej 3, Salten
8653 Them

Flot renoveret etplansvilla med stort køkken-alrum og fire værelser

På Egevej 3 i Salten venter en flot og gennemrenoveret etplansvilla med en rolig beliggenhed i udkanten af Them. Her bor du i et godt lokalsamfund med kort afstand til indkøb, skole, pasningstilbud og et aktivt foreningsliv. Samtidig er der kun cirka 10 minutters kørsel til Silkeborg midtby. Villaen er gennemgribende renoveret indvendigt med en ny og gennemtænkt indretning, der skaber gode rammer om familielivet.

Indenfor byder en praktisk entré velkommen i et lyst og moderne hjem, hvor der er etableret nyt terrændæk og gulvvarme i hele boligen. Opvarmningen sker via en luft-til-vand-varmepumpe, og boligen fremstår med flotte materialer og gennemførte løsninger.

Husets naturlige samlingspunkt er det imponerende køkken-alrum, hvor et stilrent køkken med mørke træfronter, lyse bordplader og en stor køkkenø danner rammen om madlavningen. Her er masser af bord- og skabsplads, integrerede hvidevarer og en vinkøler i køkkenøen. Alrummet har god plads til et stort spisebord, og den åbne indretning gør det muligt at være en del af samværet, selv når maden tilberedes. De brede vinduespartier sørger for et fantastisk lysindfald, mens en dør giver direkte adgang til terrassen og skaber en dejlig forbindelse mellem inde- og udelivet.

I åben forbindelse med alrummet ligger den hyggelige stue, som er indrettet med flotte sildebensmønstrede gulve og en elegant lamelvæg, der tilfører rummet karakter. Her er god plads til et komfortabelt sofaområde, hvor familien kan samles til afslapning og hyggelige aftener.

Villaen rummer fire gode værelser med gode lysindfald, som er fordelt i to separate afdelinger. I den ene ende findes en dejlig voksenafdeling med soveværelse og eget badeværelse, mens de tre øvrige værelser ligger samlet i den modsatte ende sammen med boligens andet badeværelse. Indretningen giver gode muligheder for både børneværelser, gæsteværelse og hjemmekontor.

Begge badeværelser fremstår moderne og indbydende med stilrene badeværelsesmøbler og rummelige bruseområder. Det ene badeværelse er indrettet med flotte marmorfliser, der giver rummet et elegant udtryk, samt en stor bruseniche med glasafskærmning. Det andet badeværelse byder ligeledes på en flot og funktionel indretning med lyse overflader og moderne detaljer.

Hertil kommer et praktisk bryggers med vaskefaciliteter, vask, god skabsplads og direkte adgang til udearealerne.

Udenfor venter en dejlig have med en stor græsplæne og god plads til både leg og afslapning. Fra opholdsrummet er der direkte adgang til den sydvendte og private gårdhave, hvor en stor terrasse og et overdækket terrasseområde giver rig mulighed for at nyde udelivet. Ejendommen byder desuden på gode parkeringsforhold og en garage.

Alt i alt en flot moderniseret villa, hvor komfort, rummelighed og en familievenlig indretning går hånd i hånd.

Kontantpris 2.645.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud