Velkommen til Kærvang 3, 1. tv. – en indbydende andelsbolig med en særdeles attraktiv beliggenhed tæt på både byliv og grønne åndehuller. Her bor du med kort afstand til indkøb, offentlig transport, havnefronten og Aalborg centrum, og samtidig er både Østre Anlæg og Karolinelund i gåafstand. Alt det, der får hverdagen til at fungere, ligger lige uden for døren.
Lejligheden fremstår i flot stand med gode opdateringer og en indretning, der kombinerer klassiske detaljer med moderne løsninger. Her er højt til loftet og en god rumfordeling, som giver en behagelig og rummelig fornemmelse. Samtidig er boligen en del af en god og sund andelsforening, hvilket giver trygge rammer om hverdagen.
Du bydes velkommen i entréen med plads til overtøj, som leder videre ind i boligen. Køkkenet er moderne og fra 2020 med hvide, grebsfrie fronter og et enkelt, tidløst udtryk. Her er fine rammer for madlavningen. Stuen er hyggelig og stemningsfuld med stuk og fine dannebrogsvinduer, som understreger det klassiske udtryk. Her er plads til både spisebord og sofahjørne, så rummet nemt kan indrettes til både hverdag og gæster. Soveværelset er roligt placeret og har en god størrelse.
Badeværelset er fra 2020 og fremstår moderne og indbydende i en god størrelse. Bad og toilet er opdelt, hvilket giver ekstra funktionalitet i hverdagen. Derudover har du adgang til både to kælderrum, et loftsrum og et cykelskur, og i vaskekælderen råder du over egen vaskemaskine og tørretumbler.
Som beboer får du glæde af et hyggeligt gårdmiljø med gode fællesarealer. Her finder du blandt andet et terrassemiljø med borde- og bænkesæt samt et orangeri, som giver mulighed for udeliv og samvær i rolige omgivelser.
Her får du en velholdt andelsbolig med en attraktiv beliggenhed, klassiske detaljer og nem adgang til både byens puls og grønne områder. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig boligen.