Velkommen til Malurtvej 2, 1. th. – en lejlighed med en attraktiv beliggenhed i det rolige Kornblomstkvarter. Her bor du i fredelige omgivelser med kort afstand til både busforbindelser, motorvej og grønne arealer. Østerådalen ligger i gåafstand og byder på smukke omgivelser til både gåture, løb og frisk luft i hverdagen. Samtidig er Aalborg centrum kun en kort cykeltur væk, så du nemt kan nyde byens caféer, butikker og kulturliv. City Syd ligger også inden for nem rækkevidde.
Lejligheden fremstår nymalet og klar til renovering, hvilket giver dig en oplagt mulighed for at sætte dit eget præg og skabe en bolig, der passer præcis til dine ønsker. Planløsningen er god og funktionel med en fin fordeling af rummene.
Entréen byder velkommen med et indbygget skab med skydelåger, som giver god opbevaringsplads. Køkkenet er funktionelt indrettet med hvide fronter og god plads til madlavning. Her er der også mulighed for at indrette et mindre spiseafsnit til hverdagens måltider.
Stuen er lys og hyggelig med plads til både spisebord og sofakrog. Herfra er der udgang til en skøn, lukket altan med en flot udsigt over området. Altanen fungerer som et ekstra opholdsrum med god plads til både afslapning og hyggelige stunder.
Boligen rummer to værelser, hvoraf det ene har en praktisk skabsvæg. Fra dette værelse er der ligeledes udgang til altanen, hvilket skaber en fin sammenhæng i boligen. Badeværelset er i en fin størrelse og indrettet med separat bruseniche.
Her får du en lejlighed med en attraktiv beliggenhed, god planløsning og masser af potentiale – en oplagt mulighed for at skabe dit eget hjem. Lyder det som noget for dig? Så tag fat i os og hør nærmere.