Velkommen til Enggårdsgade 68 – en velindrettet villa med en central og attraktiv beliggenhed i Kærby. Her bor du tæt på alt, hvad hverdagen kræver. Indkøb, skole, børnehave og Changs boldbaner ligger i nærheden, og samtidig har du kort afstand til det naturskønne område ved Østerådalen, som indbyder til gå- og løbeture i grønne omgivelser. Med kort afstand til både Aalborg centrum og City Syd får du en beliggenhed, hvor det hele er inden for rækkevidde.
Der er desuden mulighed for tilkøb af nabohuset, hvilket åbner op for ekstra fleksibilitet og muligheder.
Boligen fremstår i flot stand med en god og funktionel indretning. Størstedelen af huset er opdateret inden for de seneste år, hvor der er lavet flere væsentlige forbedringer, herunder nyere tag, vinduer fra 2015 samt opdaterede el-installationer.
Entréen byder velkommen og har adgang til et gæstetoilet. Køkkenet er et flot og moderne Hanstholm køkken fra 2015 med hvide, grebsfrie fronter, som giver et stilrent og tidløst udtryk. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen og med kig dertil, og på modsatte side er der indrettet en hyggelig samtaleplads, som binder rummene sammen på fin vis.
Stuen byder på en hyggelig atmosfære og et dejligt lysindfald fra det store sydvendte vinduesparti, som samtidig giver direkte udgang til terrassen. Her er der god plads til både spiseafdeling og sofaområde, så rummet fungerer som et naturligt samlingssted i boligen.
Boligen rummer et soveværelse samt to yderligere gode værelser. Soveværelset har direkte adgang til et flot badeværelse med stilrene løsninger og et stort ovenlysvindue, som lukker masser af naturligt lys ind. Bryggerset er praktisk indrettet med et moderne udtryk og byder på vaskefaciliteter, god opbevaringsplads og egen indgang, hvilket gør hverdagen nem og funktionel.
Udenfor venter en dejlig og ugeneret have, hvor du kan nyde udelivet i rolige omgivelser. Den solrige terrasse vender stik syd og giver optimale betingelser for mange gode timer i solen.
Her får du en velholdt og indbydende villa med en attraktiv beliggenhed og gode rammer for familien. Kontakt Mæglerhuset for at arrangere en fremvisning.