Velkommen til Poul Paghs Gade 6B, 2. th. – en skøn toværelses lejlighed med en attraktiv beliggenhed i Det Gule Palæ i Vestbyen. Her bor du i et af Aalborgs mest eftertragtede områder med kort afstand til den pulserende midtby, den hyggelige lystbådehavn og Vestre Fjordpark. Beliggenheden giver dig den ideelle kombination af byliv og naturskønne omgivelser, og som en ekstra fordel er der p-plads til foreningen.
Lejligheden byder på 67 veludnyttede kvadratmeter og fremstår løbende opdateret og moderniseret med blandt andet flotte sildebensgulve og et renoveret badeværelse, som giver boligen et moderne og indbydende udtryk.
Du træder direkte ind i det åbne opholdsrum, hvor køkken og stue ligger i åben forbindelse. Køkkenet fremstår pænt med hvide fronter, der understøtter det tidløse udtryk, og er velindrettet med god plads til madlavning. Her finder du også moderne løsninger som emhætte integreret i loftet. I forlængelse ligger den hyggelige stue, hvor der er plads til både spisebord og sofaarrangement. Herfra er der udgang til en stor, sydvendt altan, hvor du kan indrette dig med loungemøbler og nyde udelivet midt i byen.
Soveværelset byder på praktiske skydedørsskabe, som giver god opbevaringsplads. Badeværelset er flot renoveret og fremstår lyst og moderne med en veludnyttet indretning, separat bruseniche og god opbevaringsplads.
Her får du en indflytningsklar lejlighed med en attraktiv beliggenhed og en veludnyttet planløsning – perfekt til dig, der ønsker at bo centralt med det hele lige uden for døren. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning.